Byg din egen chatbot – og få en hands-on introduktion til AI

Drømmer du om at forbedre din virksomheds kundeservice eller effektivisere arbejdsgange med din egen chatbot, men er i tvivl om, hvordan du kommer i gang? Vær med på workshop og få hands-on erfaring med at bygge din egen chatbot og en praktisk forståelse af, hvordan AI kan skabe værdi for din virksomhed.
På workshoppen gennemgår eksperter AI-begreber som Machine Learning (ML) og Natural Language Processing (NLP), så du får en solid forståelse, inden du påbegynder det praktiske arbejde. Du får også introduktion til forskellige chatbot-platforme og personlig sparring, så du vælger den løsning, der passer bedst til din virksomheds behov.
Under kyndig vejledning vil du trin for trin udvikle din egen chatbot og samtidig få indsigt i de grundlæggende principper. Workshoppen er bygget op om praktiske øvelser, så du får konkrete værktøjer, du kan anvende med det samme – også når du kommer hjem.
Læs mere: AI-Boost projektet
Hvorfor skal du deltage?
- Du får en lærerig introduktion til AI-begreber
- Du får praktisk erfaring med at bygge din egen chatbot
- Du får personlig sparring og hjælp til at vælge den rigtige platform
- Du får konkrete værktøjer til at videreudvikle din chatbot
Program for dagen
- Velkomst og introduktion
- Præsentation og valg af platforme
- Øvelse: Grundlæggende opbygning af en chatbot
- Øvelse: Udvidelse af chatbotten
- Deling og feedback
- Opsamling og ’sådan kommer du videre’
Workshoppen er relevant for dig, der har interesse for teknologi og AI uanset teknisk baggrund. Det er ikke et krav, at du allerede har arbejdet med at operationalisere det i din virksomhed. Det er dog et krav, at du medbringer egen computer.
Workshoppen afholdes af Force Technology, We Build Denmark og AI-Boost, som er støttet af Den Europæiske Union og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.