Er din virksomhed klar til innovative udbud? (Aarhus)

Bliv klogere på regionerne og arbejdet med værdibaseret sundhedsindkøb og innovationspartnerskaber. Deltag i denne kombinerede dialog og workshop og bliv mere klar til markedet med din løsning. Regionerne vil gerne innovere og tage nye løsninger i brug, men sundhedsvæsenet skal prioritere og sikre balance i kvalitet, værdi, pris og bæredygtighed.

Dette arrangement foregår i Aarhus – deltag i vores lingende arrangement i København

Hvordan fungerer regionernes værdibaserede sundhedsindkøb, og hvordan kan virksomhederne nemmere komme i dialog med regionerne?

Hvilke krav stilles der til virksomhederne, og hvad kan regionerne gøre for at forbedre udbuds- og indkøbsprocesserne?

Danish Life Science Cluster inviterer til to møder, der er kombineret af workshop og dialog. Her er temaet markedsmodning, og målet er at virksomheder skal få bedre forståelse for de regionale indkøbsprocesser og innovationspartnerskaber.

Oplæg, cases, dialog og workshop

Vi har inviteret Anders Ulrik Kristoffersen, som med flere års erfaring fra både det private erhvervsliv og fra det offentlige vil give indsigt i processerne omkring værdibaserede indkøb i regionen. Han er i dag ansat som chefkonsulent i Koncernindkøb i Region Hovedstaden og har stor viden om og erfaring med både innovative og værdibaserede indkøb såvel som mere traditionelle indkøbsprocesser i den offentlige sektor.

Eventet, der afholdes både i Aarhus og København, skal give mulige samarbejdspartnere en forståelse for regionerne som samarbejdspartner og rammesætte regionernes muligheder i et offentligt-privat partnerskab. Herunder hvordan et samarbejde formaliseres. Dette kommer til at foregå i en vekselvirkning mellem oplæg, case-præsentation, workshops og dialog mellem deltagerne og oplægsholdere.

Hvad får jeg med hjem?

Du får:

  • Generel viden om regionernes udbuds- og indkøbsprocesser med særligt fokus på innovationspartnerskaber.
  • Konkrete anbefalinger til, hvordan du bedst kan forberede dig på at indgå i sådan en proces.
  • Ideer til, hvordan du kan modne din virksomhed til en udbudsproces.
  • Nyt netværk.

Hvordan forbereder jeg mig bedst?

Dette er event har fokus på videndeling, ideer til din markedsmodning og relevant viden om regionernes arbejde med udbud, indkøb og innovationspartnerskaber. Det betyder, at dette event ikke giver dig mulighed for at pitche din virksomheds sundhedsløsning. Derimod vil vi anbefale, at du overvejer spørgsmål samt gode ideer til regionernes processer i forbindelse med innovative udbud. Vi vil meget gerne høre dine anbefalinger til, hvordan processen kan forbedres.

Program

13.00-13.15 Velkomst
v/ Danish Life Science Cluster

13.15-14.00 Innovative og værdibaserede udbud og indkøb
v/ Anders Ulrik Kristoffersen

14.00-14.30 Workshop – dit input til regionernes udbuds- og indkøbsprocesser, faciliteret af Danish Life Science Cluster

14.30-15.00 CASE fra virksomhed
v/ TBA

15.00-15.15 Kaffepause

15.15-15.45 Dialog med udgangspunkt i workshoppen, faciliteret af Danish Life Science Cluster

15.45-16.00 Opsamling og tak for i dag

Tilmeld dig her

Få hjælp til din tilmelding

Se informationsfilm her

 

Erhvervsfyrtårn Life Science og Vækstplatformen

Workshoppen er en del af Erhvervsfyrtårnet Life Sciences Vækstplatform.

NB: Aktiviteten leveres som del af Danish Life Science Clusters EU-projekt, ‘Erhvervsfyrtårn Life Science’ og beregnes som statsstøtte under de minimisforordningen for de deltagende virksomheder. Statsstøtten er beregnet til: 2.000 kr. Er du fra en virksomhed, forudsætter deltagelse en underskrift på en de minimis-erklæring, partnererklæring og SMV-erklæring jf. statsstøttereglerne i de minimisfordningen. Det forventes at du bruger 10 timer til forberedelse, deltagelse og opfølgning. Det skal registreres umiddelbart efter afholdt aktivitet.

Arrangementet medfinansieres af Den Europæiske Union.