Hvad skal vi gøre for at sikre relevant opkvalificering af medarbejdere i life science-branchen?

Højt kvalificeret arbejdskraft er et afgørende konkurrenceparameter i life science-branchen. Men hvad gør vi for at sikre relevant opkvalificering af medarbejdere fra SMV’er? Kom og vær med på dialogseminar.

Flere rapporter peger på et behov for kompetenceudvikling i Life Science Branchen. Opgaven er vigtig, fordi adgangen til højt kvalificeret arbejdskraft er et afgørende konkurrenceparameter for den videnstunge og økonomisk vigtige life science-industri i Danmark.

Danish Life Science Cluster er med i et projekt, hvor Københavns Universitet, Lægemiddelforeningen, Pharmadanmark, Bioneer og Atrium har gennemført et forsøg med udvikling af efteruddannelsesaktiviteter rettet specifikt mod SMV’er i life science-branchen.

På dette dialogseminar kan du høre om erfaringer fra projektet og være med til at rammesætte en debat om, hvordan branchen og landets uddannelsesinstitutioner sammen kan løfte opgaven ved at tænke i helt nye formater for efteruddannelse.

Program

9.00-9.45 Velkomst og præsentation af erfaringerne fra projektet
v. Jørgen Kurtzhals, Prodekan for uddannelse, Sundhedsvidenskabelige fakultet, Københavns Universitet

9.45-10.45 Inspiration og refleksion
Panelinterview faciliteret af Mette Boysen, nyhedsredaktør i LIF. Panelet består af:

  • Lotte Langkilde, efter – og videreuddannelseschef, VIA University
    Om VIAs erfaring med et forpligtende partnerskab mellem uddannelsesudbyder, virksomheder og i deres tilfælde jobcenteret.
  • Anne Kirkegaard, Learning Designer, KUs Center for Online and blended Learning
    Om mulighederne i Massive Open Online Courses og alt det, der allerede eksisterer online.
  • Morten Engsbye, CEO, Dansk Biotek
    Det kritiske blik på traditionel efteruddannelse og ønsker og drømme til nye veje

10.45-11.00 Pause

11.00-12.00 Refleksion og dialog blandt deltagere
Faciliteret af Mette Boysen, nyhedsredaktør i LIF

12.00-13.00 Frokost

Tilmeld dig her