Hvordan styrker vi samarbejdet mellem hospitalerne og erhvervslivet?

Sundhedsvæsenet kræver nye løsninger og et styrket samarbejde mellem offentlige og private aktører. Vil du og din virksomhed bidrage til, hvordan vi bliver stærkere sammen, så er dette arrangement noget for dig. Hør bl.a. om konkrete løsninger fra klinikken, der efterspørger virksomhedssamarbejde.
Der er brug for bedre samarbejde mellem hospitaler og virksomheder.
Derfor inviterer Innovationsklinikken på Aalborg Universitetshospital og Danish Life Science Cluster til dialogmøde, hvor fokus er på, hvordan vi skaber de bedste forudsætninger for samarbejder mellem hospital og erhvervslivet om udvikling af nye løsninger i sundhedssektoren.
BETA.HEALTH
En aldrende befolkning, flere multisyge og stigende medicinudgifter lægger massivt pres på det danske sundhedsvæsen. Udfordringerne er kendte og kræver nye løsninger samt et styrket samarbejde mellem offentlige og private aktører.
De danske universitetshospitaler arbejder i dag intensivt med forskning og innovation, og siden 2022 har BETA.HEALTH – med støtte fra Novo Nordisk Fonden – understøttet klinisk innovation på de danske hospitaler. Platformens formål er at kombinere klinisk forskning, nye teknologier og partnerskaber for at løse store udfordringer i sundhedsvæsenet og skabe et bedre system for alle.
Kom med til dialogmøde
På den baggrund vil vi gerne invitere dig til at deltage i et dialogmøde, hvor vi vil facilitere en åben og konkret dialog om, hvordan vi i de kommende år kan sikre smidige og enkle innovationssamarbejder til gavn for sundhedsvæsenet og industrien.
På dagen vil vi åbne ‘maskinrummet’ og introducere Innovationsklinikkens innovationstilgang med ambitionen om at få erhvervslivets indspark til, hvor langt vi skal gå i kvalificeringen af løsninger og behov forud for etablering af industrisamarbejder. Kom og bliv introduceret til BETA.HEALTH 2.0, hvor de fem danske universitetshospitaler vil styrke båndene til både industrien og de innovations-, sundheds- og vækstorganisationer, som udgør det samlede økosystem for nye danske sundhedsløsninger.
Program
09.00 – 09.10: Velkommen til dagen v. Jacob Ravn, innovationschef, Aalborg Universitetshospital
09.10 – 10.00: Afgrænsningen af innovationsindsatsen set fra et universitetshospital – er vi på rette spor? v. Jacob Ravn, innovationschef, Aalborg Universitetshospital
Pause med introduktion til seks konkrete løsninger fra klinikken, der efterspørger virksomhedssamarbejde
10.30 – 11.45: Kvalificering af BETA.HEALTH 2.0: Hvordan kan BETA 2.0 skabe fundamentet for et sammenhængende sundhedsøkosystem? v. Nadja Willis og Tenna Korsbek, projektleder, BETA.HEALTH
Opsamling og tak for i dagLæs mere om: Innovationsklinikken
Læs mere om: BETA.HEALTH