Informationswebinar om puljen i Erhvervsfyrtårn LifeScience – Få styr på de sidste detaljer
Den 15. november 2025 er der deadline for fjerde ansøgningsrunde i puljen i Erhvervsfyrtårn Life Science. På dette webinar sætter vi fokus på de sidste vigtige elementer i ansøgningsprocessen – så du er sikker på, at din ansøgning er komplet og opfylder kravene.
Vi gennemgår de formelle dokumenter og underskrifter, som skal være på plads, herunder de minimis-, partner- og SMV-erklæringer. Derudover dykker vi ned i centrale spørgsmål, der ofte melder sig tæt på deadline:
· Hvordan skal kontrakter med offentlige partnere udformes?
· Hvem ejer løsningen efter projektet, og hvordan kan det beskrives i ansøgningen?
· Hvordan sikrer du, at roller, rettigheder og forventninger er afklaret, inden ansøgningen sendes ind?
Webinaret giver dig både konkrete svar og praktiske tips til at håndtere de sidste trin i ansøgningsprocessen. Der vil også være tid til spørgsmål, så du kan få afklaret netop dine udfordringer.
Program
13:30-13:40 Introduktion – status tæt på deadline og de vigtigste dokumenter
13:40-14:00 Vigtige elementer: kontrakter, ejerskab og rettigheder i projektet
14:00-14:30 Q&A – få svar på dine sidste spørgsmål
Læs om Erhvervsfyrtårn Life Science:
Webinaret er del af Erhvervsfyrtårnet Life Sciences Vækstplatform og leder hen imod en eventuel ansøgning til puljen i Erhvervsfyrtårn Life Science (call 4 i november 2025).
NB: Aktiviteten leveres som del af Danish Life Science Clusters EU-projekt Erhvervsfyrtårn Life Science. Er du fra en virksomhed, forudsætter deltagelse en underskrift på en de minimis-erklæring, partnererklæring og SMV-erklæring jf. statsstøttereglerne. Det forventes, at du bruger 4 timer til forberedelse, deltagelse og opfølgning – og at dette registreres umiddelbart efter afholdt aktivitet.
