IP-strategier og træningsforløb for life science-virksomheder – Modul 2
Få styr på de vigtigste elementer inden for IP, Intellectual Property. Lær mere om bl.a. patenter, aftaler, strategier og investeringsparathed i et træningsforløb udviklet til life science-virksomheder af advokatfirmaet Potter Clarkson. Dette er anden modul af tre i IP-forløbet.
Potter Clarkson, et af de førende advokatfirmaer inden for IP, tilbyder et målrettet IP-træningsforløb til Beyond Beta deltagere – andre interesserede bedes kontakte os. Formålet er at løfte virksomhedernes viden om IP og styrke deres evne til at træffe strategiske beslutninger, der kan understøtte forretningsplaner og investeringsmuligheder. Det er muligt at deltage i modulerne online, hvis man kommer fra langvejs fra. Vi foretrækker fysisk fremmøde, da det skaber en anden dynamik og dialog til gavn for deltagerne selv.
Træningsforløbet består af tre moduler, som kan tages samlet eller enkeltvis.
Læs om: Modul 1: Basis IP-undervisning: fokus på Digital Health
Modul 2: IP-aftaler
Her gennemgås centrale aftaletyper såsom fortroligheds-, licens-, samarbejds- og overdragelsesaftaler. Deltagerne lærer om faldgruber og principper for ejerskab og prissætning.
Deltagerne vil lære:
- hvilke aftaletyper er relevante ift. IP (fortrolighedsaftaler, licensaftaler, overdragelsesaftaler, samarbejdsaftaler, ansættelsesaftaler og MTA’er)
- hvad en god samarbejdsaftale bør indeholde, og hvordan ejerskab af produkter/metoder udviklet i samarbejde bestemmes
- hvordan man kan undgå de hyppigst forekommende faldgruber i licensaftaler
- om elementer der har indflydelse på prissætningen af licensaftaler
Læs om: Modul 3: IP-strategi og investeringsparathed
Efter modulerne tilbydes individuel 1:1 sparring, hvor deltagernes egne forretningsplaner og IP-behov gennemgås.
Forløbet leveres af Potter Clarksons tværfaglige specialister inden for bl.a. digital sundhed, software, biotech og IP-jura.
Medfinansieret af Den Europæiske Union og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.