IP-strategier og træningsforløb for life science-virksomheder – Modul 3

Få styr på de vigtigste elementer inden for IP, Intellectual Property. Lær mere om bl.a. patenter, aftaler, strategier og investeringsparathed i et træningsforløb udviklet til life science-virksomheder af advokatfirmaet Potter Clarkson. Dette er tredje modul af tre i IP-forløbet.

Potter Clarkson, et af de førende advokatfirmaer inden for IP, tilbyder et målrettet IP-træningsforløb til Beyond Beta deltagere – andre interesserede bedes kontakte os. Formålet er at løfte virksomhedernes viden om IP og styrke deres evne til at træffe strategiske beslutninger, der kan understøtte forretningsplaner og investeringsmuligheder.

Træningsforløbet består af tre moduler, som kan tages samlet eller enkeltvis.

pil til læs mereLæs om: Modul 1: Basis IP-undervisning: fokus på Digital Health

pil til læs mereLæs om: Modul 2: IP-aftaler

Modul 3: IP-strategi og investeringsparathed

Fokus på opbygning af IP-strategi, mapping af produkter til rettigheder, due diligence-forberedelse og sammenhæng mellem IP og forretningsplan.

Deltagerne vil lære:

  • hvilke elementer der kan indgå i en IP-strategi
  • vigtigheden af at kunne ”mappe produkter til IP-rettigheder”
  • hvordan et ”datarum” kan forberedes og gøres let tilgængeligt/overskueligt i et due diligence forløb
  • at IP-strategien altid skal være tilpasset til forretningsplanen og hvordan dette bedst sikres

Efter modulerne tilbydes individuel 1:1 sparring, hvor deltagernes egne forretningsplaner og IP-behov gennemgås.

Forløbet leveres af Potter Clarksons tværfaglige specialister inden for bl.a. digital sundhed, software, biotech og IP-jura.

Medfinansieret af Den Europæiske Union og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.