Scaling HealthTech – in Germany

Et specialiseret og skræddersyet skaleringsforløb til healthtech-virksomheder med internationale ambitioner om skalering på det tyske marked.

Er du leder af en HealthTech-virksomhed og har du ambitionerne og potentialet til at skalere din forretning på det tyske marked? Så skal du måske med på vores forløb ’Scaling HealthTech – in Germany’.

I løbet af fire måneder gør ’Scaling HealthTech – in Germany’ dig klogere på, hvordan du opnår succes med din HealthTech-løsning på det tyske marked. Gennem workshops og sparring med fageksperter og erfarne forretningsudviklere får du praktisk indsigt i det tyske marked for HealthTech-løsninger, og du får viden og værktøjer til at opstille relevante markedshypoteser for netop din løsning. På markedsbesøg og board får du mulighed for at teste hypoteserne af gennem møder og sparring med eksperter, stakeholders og potentielle samarbejdspartnere. Målet er, at når forløbet er afsluttet, står du med en valideret go-to-market-plan, der gør dig og din virksomhed klar til at eksekvere på jeres internationale ambitioner.

Forløbet indeholder:

  • To workshops, der giver dig konkret og praktisk indsigt i det tyske marked for din HealthTech-løsning
  • Erfaringsudveksling med et netværk af ligesindede virksomheder, der har samme ambitioner og udfordringer som dig
  • Et markedsbesøg i Tyskland, hvor du tester dine hypoteser gennem møder med potentielle samarbejdspartnere, stakeholders og eksperter
  • Et online panel af internationale eksperter med indsigt i skalering af HealthTech-løsninger på det tyske marked, som giver dig feedback på din go-to-market-plan
  • Løbende 1:1-sparring med forretningsudviklere fra Erhvervshus Hovedstaden og Udenrigsministeriet efter behov

Forløbet koster 15.000 kr. pr. virksomhed + omkostninger til fly og hotel ifm. markedsbesøg.

’Scaling HealthTech – in Germany’ er en del af Erhvervsfyrtårn Life Science, som er finansieret af EU’s Regionalfond og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Du skal derfor underskrive obligatoriske deltagerdokumenter for at kunne deltage og registrere din tid undervejs i forløbet.