Sundhed hvor du er – Fremtidens Partnerskaber på Folkemødet 2026

Vi sætter partnerskaber og samarbejder på dagsordenen på årets Folkemøde på Bornholm. Erhvervsfyrtårnet Life Science omdanner et af Folkemødets bedste telte til et Partnerskabstelt. Kom og bliv klogere på, hvordan partnerskaber kan løfte sundhedssektoren og skabe mere sundhed, lige der hvor du er – eller vis jeres egen sundhedsløsning frem for Folkemødets gæster.

Vi skal stå sammen, hvis vi skal bevare serviceniveauet i vores velfærdssamfund og flytte sundheden tættere på der, hvor vi er.
Derfor inviterer vi dig med ind i hjertet af Folkemøde 2026 under overskriften “Sundhed hvor du er – Fremtidens Partnerskaber”

Her samler vi sundhedssektorens stærkeste aktører, visionære virksomheder og engagerede borgere til en dag fyldt med dialog, netværk og innovation.

Formålet er at samle vores erfaringer og pege på en stærk samarbejdsmodel, der kan udvikle fundamentet for større lighed i sundhed og et bedre sundhedsvæsen.

Erhvervsfyrtårn omdannes til Partnerskabstelt

Erhvervsfyrtårnet Life Science opstiller et Partnerskabstelt på Folkemødet på Bornholm, hvor vi inviterer til en hel dag, hvor vi alle kan bidrage med vores erfaringer og blive klogere på, hvordan samarbejde og partnerskaber kan løfte sundhedssektoren.

Erhvervsfyrtårnets telt på Folkemødet bliver et samlingspunkt for private virksomheder, frivillige organisationer og offentlige aktører, der sammen driver udviklingen af fremtidens sundhedsløsninger. Kom og hør mere om, hvordan partnerskaber og åben innovation kan være nøglen til at skabe værdi for både borgere, sundhedsvæsen og erhvervsliv.

pil til læs mereLæs mere om: Erhvervsfyrtårn Life Science

Unikke muligheder for netværk og eksponering

Folkemødet er årets største platform for synlighed, netværk og videndeling på tværs af sundhedssektoren. I år tilbyder vi virksomheder, der har været en del af Erhvervsfyrtårn Life Science, en unik mulighed for at få eksponering i vores Partnerskabstelt.

Her kan du præsentere din løsning i vores Showroom, hvor du sammen med andre virksomheder får en times udstillingstid efter debatterne til at vise, hvordan netop din innovation kan gøre en forskel – gennem demo, dialog eller hands-on-oplevelser.

Vi hjælper dig med at ramme den bedste model for din præsentation i samarbejde med Nordic Healthcare Group.

nordic.logo.png

 

pil til læs mereLæs mere om: Folkemødet 2026

Dagens program – fem stærke blokke

  • Blok 1: Morgenkaffe på terrassen om life science og Sundhedsreform
    En eksklusiv samtale om branchens potentiale og vejen frem efter valget.
  • Blok 2: OPI som strategisk redskab til innovation
    Hvordan Offentlig-Privat Innovation skaber værdi og forandring.
  • Blok 3: Innovation og skalering + Sundhed hvor du er
    Fokus på udbud, nærhed og skalering af løsninger.
  • Blok 4: Borgere, brugere og patienter som aktive partnere
    Hvordan inddragelse skaber bedre løsninger for alle.
  • Blok 5: Reception, netværk og overdragelse af formandsskabet i
    Erhvervsfyrtårnet Life Science fra fokus på mental sundhed til sundhed hvor du er. Reception og mulighed for at styrke relationer på tværs.

Arrangementet medfinansieres af Den Europæiske Union og Virksomhedsudvikling Danmark.