Test af digitale løsninger i sundhedsvæsenet – hurtigt, sikkert og tæt på virkeligheden
Hvordan går vi fra lovende pilot til løsning i drift? Kom helt tæt på test i virkeligheden – og på det ofte oversete arbejde, der afgør, om datadrevne og AI-baserede løsninger kan testes og skaleres i sundhedsvæsenets hverdag.
I Netværk for Datadrevet Digitalisering i Sundhedsvæsenet sætter vi data i bevægelse gennem en række netværksmøder, der tager fat dér, hvor ambitioner møder virkelighed.
På dette netværksmøde går vi helt tæt på test i virkeligheden – og på, hvordan vi kan afprøve nye digitale og datadrevne løsninger hurtigere, klogere og tættere på driftens virkelighed. For når innovation skal finde vej ind i sundhedsvæsenet, er gode idéer og lovende piloter ikke nok. Det kræver klare rammer, mod til at eksperimentere og testforløb, der ikke går i stå i jura, processer eller organisatoriske barrierer.
Design af testforløb: Vælg det rette setup
Du får et praksisnært indblik i, hvordan man vælger det rette projekt setup og i hvilke juridiske, organisatoriske og kulturelle hensyn, der afgør, om en test lykkes. Vi dykker ned i spændingsfeltet mellem innovation og drift og undersøger, hvordan man designer testforløb, der både er realistiske, forsvarlige og tæt på den hverdag, løsningerne skal fungere i.
Som deltager får du:
- nye perspektiver på, hvor innovationskraften skal komme fra
- hvordan man som SMV kan tilpasse sine digitale løsninger, så de kan testes, adopteres og skaleres i et komplekst sundhedsvæsen.
Program
14.00-14.10 Velkomst
14.10-14.25 Opsamling fra sidste møde og indflyvning til dagens tema
14.25-14.55 Hvad skal der til for at lykkes med AI?
Det usynlige arbejde bag test, implementering, og skalering i sundhedssektoren
v/ Anne Bøgh Fangel, Director – Customer Engagement and Innovation, Omilon Group
14.55-15.05 Spørgsmål og dialog
15.05-15.35 Fra pilotafprøvninger til ibrugtagning af nye løsninger
v/ Cathrine Bie Pedersen, Leder af Sundheds-IT, Regionshospitalet Gødstrup
15.35-15.45 Spørgsmål og dialog
15.45-15.55 Opsamling
15.55-16.00 Farvel og tak
Dette arrangement er medfinansieret af EU og Virksomhedsudvikling Danmark.