Webinar 2: Introduktion til det britiske marked for nordiske health tech-løsninger

Kigger du mod det britiske marked – og vil du komme nærmere en markedsundersøgelse, netværk og evt. udviklingsstøtte? Deltag på dette gratis webinar, som er det andet af to webinarer for forløbet ‘UK accelerator Propel@YH Nordic Boot Camp’.

Dette webinar afholdes på engelsk

Propel@YH Nordic Boot Camp er et skræddersyet acceleratorprogram til nordiske virksomheder, der ønsker at bringe deres produkter til det britiske sundhed- og velfærdsmarked. Programmet giver nordiske innovatører adgang til fem dages intensiv støtte, viden og engagement med britiske sundhedseksperter.

På dette webinar får du en introduktion til det britiske sundhedssystem og hører mere om Propel@YH Nordic Boot Camp, vidensrejsen til Storbritannien den 22.-26. september 2025.

Hvad er Propel@YH Nordic Boot Camp?

Propel@YH Nordic Boot Camp 2025 er et skræddersyet acceleratorprogram til nordiske virksomheder, der ønsker at sælge deres produkter til det britiske sundhedsmarked.

Programmet bygger på Health Innovation Yorkshire and Humber’s succesfulde acceleratorprogram, som siden 2019 har givet nordiske innovatører adgang til fem dages intensiv støtte, viden og engagement med britiske sundhedseksperter.

Du hører mere på dette webinar.

pil til læs mereLæs om: Virksomhed fik værdifulde kontakter til det britiske marked via bootcamp i Leeds

Hvorfor deltage på Propel@YH Nordic Boot Camp?

Op til 10 udvalgte nordiske virksomheder kan deltage i et intensivt forløb med masterclasses, workshops og netværksarrangementer. Deltagerne får bl.a indsigt i:

  • hvordan NHS fungerer
  • NHS-ledelse
  • økonomi- og indkøbsrammer
  • klinisk sikkerhed og leverandørbestemmelser
  • udvikling af evidensbaserede forslag og refusionsmodeller m.m.

Efter bootcamp-ugen vil de nordiske virksomheder have et solidt fundament til at skabe en vidensbaseret eksportstrategi for at introducere deres løsning til det britiske marked.

De har bl.a. fået dyb indsigt i udfordringer og muligheder, hvem de rigtige partnere er, hvem køberne er og det rigtige markedssegment.

Dette introduktionswebinar er arrangeret af Norway Health Tech, Danish Life Science Cluster, Business Region Göteburg, Swecare, Business Tampere og Health Innovation Network Yorkshire & Humber.

Propel@YH Nordic Boot Camp er finansieret og støttet af Nordic Innovation.

Tilmeld dig her