Medlemsaftale
Aftalevilkår for medlemskab af Foreningen Danish Life Science Cluster
CVR: 41894946
Introduktion
Medlemmer skal til enhver tid agere loyalt over for foreningen og efterleve foreningens formål, se Introduktion. Medlemmer må ikke skade foreningen eller
Danish Life Science Cluster er Danmarks nationale klynge for life science og velfærdsteknologi. Klyngen er udpeget af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse som del af det danske erhvervsfremmesystem. Danish Life Science Cluster har til formål at bygge bro og etablere innovationsprojekter og netværk mellem virksomheder, videnmiljøer og organisationer inden for life science og velfærdsteknologi, så dansk forskning og viden omsættes til nye og bedre kommercielle løsninger og produkter til gavn for virksomheder, sundhedsvæsen, kommuner og borgere i hele Danmark.
Foreningen ledes af en bestyrelse, som sammensættes på den ordinære generalforsamling, se vedtægternes afsnit 5.
Medlemskab
Et medlemskab af Danish Life Science Cluster giver adgang til arrangementer, matchmaking, videndeling, formidling, samarbejds- og innovationsprojekter samt netværk til virksomheder, videninstitutioner, kommuner, regioner, interesseorganisationer og offentlige myndigheder inden for life science og velfærdsteknologi.
Medlemmer har indflydelse på foreningens aktiviteter og møde-, tale- og stemmeret på den årlige generalforsamling.
Medlemskabet forudsætter betaling af kontingent ved indmeldelse. Der tegnes medlemskab for ét kalenderår ad gangen, som fornyes automatisk ved årsskiftet medmindre andet oplyses, se Udmeldelse.
Kontingent
Medlemskabet forudsætter betaling af et årligt kontingent, som for virksomheder bestemmes ud fra antal ansatte, og for alle andre bestemmes ud fra organisationstype og størrelse. Kontingentet fastsættes af bestyrelsen og gælder for et kalenderår.
Udmeldelse
Udmeldelse skal ske skriftligt (på email) til sekretariatet senest tre måneder forud for et nyt kalenderår (dvs. senest 30. september for at være gældende fra det følgende kalenderår).
Der refunderes ikke indbetalt kontingent ved udmeldelse.
Medlemmer, der ikke betaler kontingent rettidigt, kan ekskluderes af foreningen.
Kommunikation og kontaktpersoner
Danish Life Science Cluster anvender i alle forhold elektronisk kommunikation med sine medlemmer. Ved indmeldelse angiver medlemmer en primær kontaktperson (navn, titel og email-adresse), som Danish Life Science Cluster vil kommunikere med vedrørende medlemskabet. Den primære kontaktperson har stemmeret på foreningens Generalforsamling.
Medlemmet kan også (efter eget valg) angive en sekundær kontaktperson (navn, titel og email-adresse), der vil modtage lignende informationer, men uden stemmeret på generalforsamlingen, og/eller en økonomisk kontakt (navn og email-adresse), som medlemsfaktura sendes direkte til.
Medlemmet har ansvar for at informere sekretariatet om eventuelle ændringer i kontaktoplysninger.
Primær og sekundær kontaktperson tilmeldes automatisk Danish Life Science Clusters medlemsnyhedsbrev, som orienterer om kommende arrangementer og medlemsmuligheder. Nyhedsbrevet kan afmeldes nederst i nyhedsmailen.
Hvert medlem tilknyttes en medlemsansvarlig konsulent i Danish Life Science Cluster, som vil være medlemmets primære kontaktperson. Medlemmer er altid velkomne til at kontakte andre medarbejdere i Danish Life Science Cluster efter behov.
Generalforsamling
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed og afholdes årligt inden udgangen af april. Indkaldelse sker skriftligt mindst fire uger før og sendes til primær og evt. sekundær kontaktperson. Dagsorden for generalforsamlingen udsendes mindst to uger før, med emner til behandling på generalforsamlingen.
Alle medlemmer, der ikke er i restance med kontingent på tidspunktet for generalforsamlingens afholdelse, har møde- og stemmeret på generalforsamlingen. Hvert medlem har én stemme, som tilfalder den person, der er oplyst som primær kontaktperson, se Kommunikation og kontaktpersoner. Der kan stemmets ved fuldmagt.
Medlemmer kan stille forslag til dagsordenen. Forslag skal være sekretariatet i hænde skriftligt senest tre uger før generalforsamlingen.
Bestyrelse
Foreningen ledes af en bestyrelse, som sammensættes på den ordinære generalforsamling. Bestyrelsen udpeges i forskellige medlemsgrupper, se foreningens vedtægter, afsnit 5.2 Bestyrelsens sammensætning. Hver medlemsgruppe vælger sine bestyrelsesmedlemmer ved almindeligt stemmeflertal, medmindre gruppen internt har aftalt andet, og kan afholde valgmøde forud for den ordinære generalforsamling. Medlemmer orienteres direkte eller gennem indkaldelse om de kommende valg.
Loyalitet
Medlemmer skal til enhver tid agere loyalt over for foreningen og efterleve foreningens formål, se Introduktion. Medlemmer må ikke skade foreningen eller dens omdømme.
Fortrolighed
Alle oplysninger, der deles i forbindelse med medlemskabet, behandles fortroligt og må ikke videregives til tredjeparter uden forudgående skriftlig aftale, medmindre andet er påkrævet ved lov. Dette omfatter, men er ikke begrænset til, forretningshemmeligheder, interne diskussioner, medlemslister, økonomiske oplysninger samt øvrige interne og strategiske oplysninger, der deles mellem medlemmerne eller af foreningen.
Denne forpligtelse til fortrolighed gælder både under og efter medlemskabets ophør.
Behandling af persondata
Danish Life Science Cluster behandler alle persondata i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning. Dette inkluderer sletning af persondata, medmindre der er lovmæssig grund til at opbevare dem. Personfølsomme oplysninger deles ikke med tredjepart uden samtykke.
Se Danish Life Science Clusters persondatapolitik
Ændringer
Ændringer i medlemsvilkårene vil blive meddelt skriftligt til medlemmer mindst tre måneder før ikrafttrædelse.