Fundraisinghjørnet

Den rette funding kan afgøre, om forskning og innovation kommer på markedet og skaber værdi for borgere og patienter. Men at søge funding er ofte en kompleks og tidskrævende proces – både for virksomheder, kommuner, hospitaler og vidensinstitutioner. Mange gode idéer kommer aldrig videre, fordi ansøgningerne mangler de rette partnere, nye innovative problemstillinger, eller strategiske greb. I Danish Life Science Clusters Fundraisinghjørne kommer du tættere på den gode ansøgning.

Fundraisinghjørnet er en netværksgruppe kun for medlemmer i Danish Life Science Cluster.

I Fundraisinghjørnet får du:

  • Viden om nye ansøgningsmuligheder
  • Sparring og rådgivning fra Danish Life Science Clusters internationale fundingekspert eller vores specialister i danske fondsansøgninger.
  • Styrket kvalitet i dine ansøgninger, så chancen for at vinde en bevilling øges.
  • Adgang til nye samarbejdspartnere, så du kan indgå i solide konsortier på tværs af sektorer og stå stærkere i konkurrencen om midler og udbud.

Fundraisinghjørnet samler aktører på tværs af offentlige og private miljøer og er stedet, hvor gode idéer kan vokse til stærke projekter.

Mål med netværket

Fundraisinghjørnet er stedet, hvor ambitioner bliver omsat til konkrete projekter og skarpe ansøgninger. Netværket skal:

  • Skabe fælles forståelse for behov og muligheder på tværs af kommuner, sundhedsvæsen, virksomheder og vidensinstitutioner.
  • Give deltagerne sparring på idéer, projektmodeller og ansøgningsstrategier.
  • Understøtte, at flere aktører kan finde hinanden og danne konsortier, som kan løfte større projektansøgninger med Danish Life Science Cluster som partner.
  • Sætte fokus på, hvordan nye samarbejder kan styrke chancerne for at vinde både fondsmidler og offentlige udbud.
  • Bidrage til, at medlemmerne står stærkere i nationale og internationale fundingprogrammer.

Hvad får du ud af netværket?

Som deltager i Fundraisinghjørnet får du:

  • Viden om fonde, puljer og relevante programmer
  • Inspiration fra eksperter, cases og tidligere bevillingsprocesser
  • Mulighed for at finde og tilslutte dig konsortier
  • Direkte sparring på dine projektidéer og konkrete ansøgninger (hvor muligt)
  • Et forum hvor du kan møde andre, der ønsker at udvikle og løfte projekter sammen
  • Match mellem behov, projektidé og programkrav

Fundraisinghjørnet er kun for medlemmer af Danish Life Science Cluster og henvender sig til alle, der arbejder med udviklings‑, innovations‑ eller forskningsprojekter – uanset om du kommer fra kommune, hospital, universitet, uddannelse eller virksomhed.

Temaer i netværket

Eksempler på temaer, der kan være i fokus:

  • Hvordan skriver man en konkurrencedygtig ansøgning?
  • Strategisk brug af partnerskaber og konsortier
  • Typiske faldgruber i fondsansøgninger – og hvordan man undgår dem
  • Match mellem behov, data, effekt og finansieringskilder
  • Hvordan står man stærkere i internationale programmer?

Hvor tit mødes vi?

Fundraisinghjørnet er en netværksgruppe i Danish Life Science Cluster, mødes fire gange årligt, primært online efter behov.
Møderne kan bestå af oplæg, workshopformat, cases, sparringssessions og faciliterede match‑making aktiviteter. Der veksles mellem møder, der fokuserer på danske calls og møder, der foregår på engelsk og har fokus på internationale calls.

Netværket er medfinansieret af Den Europæiske Union og Virksomhedsudvikling Danmark.

Bliv medlem af Danish Life Science Cluster