14 nye samarbejder skal skabe bedre løsninger inden for mental sundhed og lighed i sundhed

Samarbejde er kernen i initiativet Erhvervsfyrtårn Life Science. Og via samarbejde skal 14 nye projekter det næste halve år udvikle løsninger, der kan øge den mentale sundhed og skabe mere lighed i sundhed. Vi ser frem til at følge projekter, der bl.a. arbejder med nye løsninger til ungdomsuddannelser, til arbejdspladser og til nyfødte og børn på hospitalet.

MindMind skal teste en løsning, der skal reducere stress og uro hospitalsindlagte børn.

Vil patienter få færre bivirkninger, hvis deres dosis af antibiotika er udregnet præcis til den enkelte patient ved hjælp af AI?

Hvilken betydning har det, at patienter med depression kan blive behandlet med neurostimulation i hjemmet i stedet for at tage turen til hospitalet?

Og får unge med psykiske udfordringer lettere at navigere i støttesystemet via et digitalt samlingspunkt?

Dette er nogle af de spørgsmål, vi udforsker i Erhvervsfyrtårn Life Science, der netop har skudt 14 nye samarbejdsprojekter i gang.

Projekterne har fået bevilget midler til fast track-projekter på max 6 mdr. fra 1. jan. 2026 – 30. juni 2026.

Midlerne kunne søges af virksomheder, der samarbejder med en offentlig organisation. Hvert projekt kunne søge op til 300.000 kr.

Mere lighed i sundhed på mange områder

Det er fjerde gang, der udmøntes midler fra Erhvervsfyrtårn Life Science til samarbejdsprojekter inden for mentale sundhed og mere lighed i sundhed.
Denne rundes områderne spænder bredt fra fra psykiske udfordringer, epilepsi, depression, kvinders overgangsalder og trivsel og sundhed på arbejdspladser.

Se bevilgede fast track-projekter 4. call december 2025

31 projekter kører allerede solidt

Flere end 360 aktører og medarbejdere fra en lang række organisationer har allerede været involveret i aktiviteterne for bedre mental sundhed og lighed i sundhed under Erhvervsfyrtårn Life Science de seneste to år.
Den første delrapport fra Erhvervsfyrtårn Life Science indsats for mental sundhed viser, at langt de fleste af de 31 projekter tidligere projekter kører solidt, og at projekterne har haft succes med at inddrage relevante aftagere af de nye løsninger til bedre mental sundhed.

pil til læs mereLæs mere: 360 aktører om ét fælles mål – det er lykkes Erhvervsfyrtårn Life Science at starte et stærkt og effektivt partnerskab inden for mental sundhed

Projektet er medfinansieret af Den Europæiske Union.