Den mentale sundhed bliver bedre, når vi arbejder sammen

Mental mistrivsel er blevet en af de største sundhedsudfordringer i Danmark, som koster samfundet et tocifret milliardbeløb hvert år. Sundhedssektoren kan ikke løse udfordringerne på egen hånd – men nu viser en lang række erfaringer, at private virksomheder kan spille en betydelig rolle i kampen for bedre trivsel blandt både børn, unge, voksne og ældre.

Artiklen er oprindeligt bragt i Business Review Life Science, aug. 2025.
Flere skal være med til at tage ansvar for den mentale trivsel – for sammen kan vi nå længere. Det er devisen bag en række offentlig-private initiativer, som skal være med til at skabe bedre mental sundhed både i skoler, på arbejdspladser og i de danske hjem.

Og de første resultater viser, at det skaber stor værdi, når fx små startup virksomheder, skoler, forskere og store internationale virksomheder går sammen med sundhedssektoren med det fælles mål at forbedre den mentale trivsel.

pil til læs mereLæs også: WHO kopierer dansk sundhedsmodel – offentligt-private partnerskaber skal eksporteres til Europa

Mødt med nysgerrighed, respekt og omstillingsparathed

IMP Scandinavias løsning

– Vi har fået mulighed for at arbejdet sammen med nogle af de mest nytænkende klinikere inden for psykiatrien. Vi blevet mødt med stor nysgerrighed, respekt og en kæmpe mængde omstillingsparathed, så det har været en fornøjelse at samarbejde med Retspsykiatrien i Region Sjælland, fortæller Jeppe Damgaard Leth.

Hans virksomhed, IMP Scandinavia, har sammen med fagfolk i Region Sjælland udviklet en løsning, der kan monitorere psykiatriske patientens vitale værdier på distancen. Med løsningen vil man kunne sikre løbende opsyn og kan hurtigt kan gribe ind, hvis patienten viser tegn på at få det dårligt.

Afgørende indsigter fra kommunen

Læge Anna Knakkergaard, CEO i virksomheden Min Magi.

Læge Anna Knakkergaard, har stiftet virksomheden Min Magi og udviklet et digitalt behandlingsforløb målrettet børn med funktionelle mavesmerter og deres forældre.

Nu pilottestes et nyt forløb for 13-17-årige i samarbejde med Vejle Kommune og deres ungepanel.

– Vi har fået vigtige indsigter og input af samarbejdet med de unge. Samtidig har fagpersonalet fra kommunen været med til at sikre, at løsningen lever op til kravene inden for de let tilgængelige behandlingstilbud, fortæller Anna Knakkergaard.

Flere skal tage ansvar for sundheden

De to eksempler er en del af partnerskabet Erhvervsfyrtårn Life Science, som har succesfulde erfaringer med offentlig-private samarbejder på sundhedsområdet. Partnerskabet samler aktører i forpligtende tillidsbaserede partnerskaber mellem fx private virksomheder, uddannelsesinstitutioner, pensionskasser, civilorganisationer – og så selvfølgelig kommuner og hospitaler.

Siden Erhvervsministeriet oprettede Erhvervsfyrtårn Life Science i 2021, har fyrtårnet engageret flere end 750 private og offentlige aktører, fra medarbejdere i virksomheder til forskere, sundhedspersonale og skoler og mange flere

Eksempler på projekter

Andre eksempler på, at private virksomheder kan være med til at afhjælpe trivselskrisen, er virksomheden

  • Boblberg, som har udviklet en AI-løsning, der kan identificere dårlig trivsel via en social chat-platform.
  • Sincera, som hjælper unge med livsmestring gennem gaming og tidlig forebyggelse af overvægt.
  • Social Learning, som har skabt et mentorsystem, der støtter gymnasieelever i at gennemføre deres uddannelse.

Vi skal omfavne innovation

Karin Jexner Hamberg, Chief Medical Officer og SVP i Lundbeck og formand i Erhvervsfyrtårn Life Science

Erhvervsfyrtårn Life Science bidrager til regeringens 10-årsplan for psykiatrien. Det danske medicinselskab Lundbeck A/S sidder for bordenden af fyrtårnet.

– Lundbecks fokus og historie ligger på behandlingsområdet, men gennem erhvervsfyrtårnet kan vi være med til at udrette meget mere. Der er brug for innovative løsninger og samarbejder for at forbedre den mentale sundhed i Danmark. Vi skal kombinere brugerdrevet innovation, teknologi og evidensbaseret praksis, så vi fortsat kan forbedre de psykiatriske tilbud til børn og unge i nærmiljøet, skabe bedre muligheder for personer med svær psykiatrisk sygdom, og sikre åbenhed om mental mistrivsel, siger Karin Jexner Hamberg, Chief Medical Officer og SVP i Lundbeck og formand i Erhvervsfyrtårn Life Science.

Lundbeck har været med til at starte 31 projekter og engagere 363 aktører i aktiviteter, der også involverer flere end 300 økonomiske partnere.

pil til læs mereLæs om: Vi skal omtænke sundhedssektoren – Sundhed skal findes der, hvor vi er

Novo Nordisk samarbejder om sund vægt

Fra 2021 til 2023 var erhvervsfyrtårnet ledet af Novo Nordisk Erhvervsfyrtårnet, hvor 44 projekter udviklede løsninger til sund vægt for borgere, patienter og medarbejdere i hele Danmark.

En fjerdedel af projekterne er allerede på vej mod markedet, og 79 % af virksomhederne vurderer, at samarbejdet har haft stor betydning for deres udvikling og vækst.

Stor interesse fra udlandet

Den særlige model, hvor virksomheder bidrager til sundhedsløsninger, har vakt global opmærksomhed, og fyrtårnets partnere har modtaget henvendelser fra over 35 lande.

Senest har Danish Life Science Cluster – den neutrale platform under fyrtårnet – indgået en samarbejdsaftale med WHO, som giver adgang til danske partnerskabsmodeller og værktøjer.

– Danmark er anerkendt som frontløber i missionsdrevne partnerskaber, og WHO får nu formel adgang til effektive arbejdsmetoder, siger Dr. Hans Henri P. Kluge, Regional Director for WHO Europe.

Erhvervsfyrtårn Life Science er medfinansieret af Den Europæiske Union.

For mere information

Seniorprojektleder

Kirsten M. Danielsen

Danish Life Science Cluster
HUB Hovedstaden
+45 2939 4481