En stærkere vej til trivsel: Ung-til-Ung-mentorprojekt breder sig digitalt

I Danmark kæmper mange unge med stress, manglende struktur og forventningspres, og på uddannelserne kan det betyde mistrivsel og i sidste ende frafald. Ifølge Sundhedsprofilen 2023 har mange unge – særligt piger – lav mental sundhed, og det skaber behov for innovative løsninger.
Her kommer Ung-til-Ung Mentorprojektet ind i billedet. Mentorordningen adresserer generel mistrivsel hos gymnasieelever og støtter de unge, der har konkrete problemer som stress, struktur og overspringshandlinger.
Ordningen har allerede vist sig positiv. Flere gymnasier rapporterede i en tidligere undersøgelse en positiv effekt på fastholdelse af elever. Denne succes danner et solidt fundament, og nu bliver løsningen digital med en app-version af Ung-til-Ung Mentor, som skal gøre ordningen endnu mere tilgængelig og fleksibel for eleverne.

Digital platform skaber nye muligheder

Med midler fra Erhvervsfyrtårn Life Science udvikler virksomheden Social Learning en app, der gør det lettere for elever at tilmelde sig ordningen, kommunikere anonymt og finde mentorer – også fra andre gymnasier. Bevillingen giver projektet mulighed for at tackle centrale udfordringer som stigmatisering og tilgængelighed. Appen bliver udviklet i samarbejde med UngTerapi og Kaospiloterne, og den skal skabe en mere inkluderende proces og aflaste lærere og studievejledere, fortæller projektleder Natacha Vinding fra Social Learning.
– Projektet bygger på ti års erfaringer fra Ørestad Gymnasium, og det er nu udbredt til 12 gymnasier. Vi ønsker at forbedre unges trivsel ved at digitalisere mentorforløbet og fjerne de barrierer, der ofte forhindrer elever i at søge hjælp, siger Natacha Vinding.

Se andre projekter fra Erhvervsfyrtårn Life Science

Ambitiøs uden at brænde ud – og en hjælp med at komme i gang i tide

Mentorordningens succes er forankret i, at unge lettere relaterer til andre unge. Dette skaber tillid og gør det lettere for mentees at fortælle om deres udfordringer.

Amani Mohsen går i 3.B på Ørestad Gymnasium, og hun har gennem hele gymnasietiden oplevet mentorordningen – først som mentee og siden som mentor. Allerede i begyndelsen af 1.g bad Amani Mohsen om en mentor, fordi hun var ved at drukne i sine egne høje ambitioner.
– Jeg brugte dobbelt så meget tid på afleveringer som nødvendigt og følte mig stresset. Via mentorordningen lærte jeg at strukturere mine pauser og blive mere effektiv. Det har gjort, at jeg i dag har luft til både skole og sociale aktiviteter, fortæller Amani Mohsen.

Hun fik teknikker som Pomodoro-metoden, hvor man arbejder koncentreret i 25-minutters intervaller efterfulgt af fem minutters pause, og hun lærte værdien af at prioritere. Det med pauserne var især vigtigt, og Amani Mohsen fortæller, at den mentale lettelse har givet energi til at fokusere bedre på det sociale og andre aspekter af gymnasielivet.

Vejen fra udfordringer til holdbare løsninger

En vigtig udvikling har været at sikre elevernes adgang til ordningen, så de ikke behøver at gå via studievejlederen for at bede om hjælp. Den nye digitale app-løsning tillader både fysiske og digitale mentorforløb, hvilket øger tilgængeligheden og fleksibiliteten for eleverne.
Den digitale platform adresserer samtidig behovet for anonymitet og en lettere tilmeldingsproces, hvilket er afgørende for at nedbryde de barrierer, som tidligere har begrænset deltagelsen.

– Det kan være sårbart og føles stigmatiserende for nogle at bede om hjælp. Derfor vil vi gøre det muligt at tilmelde sig Ung-til-Ung Mentor digitalt med få klik, så elever kan vælge deres egen vej til støtte, siger Natacha Vinding.

Har lært overblik og deler opgaver op i mindre bidder

Ung-til-Ung har også givet værdi til Lærke Stryhn Bjørnskov Jensen, som går i 2.g på Ørestad Gymnasium. Hun har brugt mentorordningen til at bryde mønstre af overspringshandlinger og sidste-øjebliksløsninger:
– Jeg har altid haft svært ved at organisere mine afleveringer, men min mentor hjalp mig med at lave et to-ugers skema. Det gav mig overblik, ro og mulighed for at dele opgaver op i mindre bidder, fortæller Lærke Stryhn Bjørnskov Jensen.

De unge mentorer uddannes

Løsningen tillader både fysiske og digitale mentorforløb, hvilket øger tilgængeligheden og fleksibiliteten for eleverne. Mentorerne yder udelukkende støtte til studieteknik – og det er vigtigt, så de unge mentorer ikke bliver kastet ud i at løse deres medstuderendes svære vanskeligheder. Mentorerne modtager træning i coachingteknikker og klare grænser, så de kan hjælpe effektivt uden at tage ansvar for evt. tunge psykologiske problemstillinger.

Videnbibliotek til både mentorer og mentees

Det er en udfordring at udvikle mentor-platformen, så den kan fungere som en central kanal midt i informationsstrømmen fra sociale medier som Snapchat og TikTok. Manglen på strukturerede platforme har gjort det udfordrende for de unge at koordinere møder og kommunikere effektivt, hvilket tidligere førte til misforståelser eller glemte aftaler.
Selvom træningen på platformen blev rost, ønskede de unge mentorer opfølgende støtte og løbende adgang til ressourcer, så de kunne føle sig bedre rustet til deres rolle. Projektet fokuserer derfor også på at skabe et vidensbibliotek til både mentorer og mentees. Dette bibliotek skal give adgang til forberedelsesmaterialer, teknikker og ressourcer, som hjælper både de unge og deres mentorer med at lykkes.

Fokus på data og ressourcer sikrer projektets vækst

For at fremme en bredere implementering skal data om trivsel og frafald dokumentere projektets økonomiske og sociale impact. Det er nødvendigt med mere fokuserede målinger af ordningens effekt på trivsel, fastholdelse og elevernes oplevede udbytte, så resultaterne kan skaleres. Erfaringerne viser, at ordningen ofte kræver flere ressourcer end forventet, som det ses på Ørestad Gymnasium, der har dedikeret ekstra personale og tid til at understøtte succesfuld drift.

Natacha Vinding håber, at det digitale mentorprojekt kan blive en landsdækkende succes.
– Vi har designet løsningen, så den let kan implementeres på flere skoler. Formålet er ikke kun at hjælpe unge med trivsel, men også at skabe økonomisk fordel for skolerne gennem lavere frafald og bedre resultater, siger Natacha Vinding.

10-års planen for psykiatri

Ung-til-Ung Mentor peger ind i 10-års planen for psykiatri og bidrager direkte til Indsatsområde 1 – Opbygning af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne til børn og unge i psykisk mistrivsel og med symptomer på psykisk lidelse. Projektet skaber en digital platform, der giver unge adgang til anonym støtte og mentorsamtaler uden de traditionelle barrierer. Dette digitale tilbud styrker ikke blot de unges mentale sundhed, men understøtter også skolernes og kommunernes indsats for at fremme trivsel og reducere frafald.
Erhvervsfyrtårn Life Science blev lanceret i 2022 med ambitionen om at skabe bedre sundhed og lighed gennem innovative løsninger inden for life science. Initiativet søger samtidig at inspirere udviklingen af nye velfærdsteknologier, der kan anvendes internationalt. Siden 2024 har erhvervsfyrtårnet rettet sit fokus mod mental sundhed som en central indsats.

Erhvervsfyrtårn Life Science er medfinansieret af Den Europæiske Union.