Erhvervsfyrtårn Life Science samlede sundhedsdanmark i et fælles partnerskabstelt
På Folkemødet slog Erhvervsfyrtårn Life Science teltpælene i til et fælles partnerskabstelt fyldt med debat, spændende perspektiver og nye kontakter. Under partnerskabsteltets dug mødtes mennesker, der arbejder i hver deres del af sundhedsvæsenet – men som deler en ambition om at gøre tingene bedre, tættere og mere sammenhængende.
Erhvervsfyrtårn Life Science satte partnerskaber på dagsordenen og vi nåede vidt omkring med undertemaer som når borgeren bliver medskaber, sundhedsreform og sundhedsrådene rolle i innovationen samt brobygning mellem erhvervs og sektor – hvordan bliver offentligt-privat samarbejde til innovation i praksis. Formålet var at samle vores erfaringer og
pege på stærke samarbejdsmodeller, der kan udvikle fundamentet for større lighed i sundhed og et bedre sundhedsvæsen.
Martin Magelund, bestyrelsesmedlem i Danish Life Science Cluster og koncerndirektør, Region Sjælland og i den kommende Region Østdanmark ser bl.a. frem til samarbejdet med de nye sundhedsråd og ser et stort potentiale i deres rolle:
– I dag er vi slet ikke tydelige nok om, hvad vi har behov for – vi bør være mere modige over for at bruge andres erfaringer. Men vi ved at en af udfordringerne er, at det er smaddersvært at dele udgifterne, når gevinsten ligger et andet sted. Her håber jeg, at sundhedsrådene kan være med til at styrke samarbejde mellem kommuner og regioner.
Klart råd til virksomhederne

– Jeg anerkender klart, at det er vanskeligt at samarbejde med det offentlige. Derfor er det afgørende, at virksomhederne laver et grundigt forarbejde, inden de begynder at ringe på døren hos de 98 kommuner. De bør sætte sig grundigt ind i vores behov og vores eksisterende løsninger på området. Og endeligt er det en god idé at læse den enkelte kommunes budgetaftale, hvor der står, hvilke områder, vi har afsat økonomi til.
LEO Pharma kører Erhvervsfyrtårn Life Science videre efter Novo Nordisk og Lundbeck
Erhvervsfyrtårn Life Science benyttede Folkemødet til at overdrage formandskabet i initiativet fra Lundbeck til LEO Pharma.
Læs om: LEO Pharma overtager formandskabet i Erhvervsfyrtårn Life Science
Erhvervsfyrtårn Life Science er medfinansieret af Den Europæiske Union og Virksomhedsudvikling Danmark.
For mere information


