Erhvervsminister besøgte Erhvervsfyrtårn Life Science – Inviterer til dialog om yderligere samarbejde om life science-strategiens mål

Siden 2022 har Erhvervsfyrtårn Life Science skabt stærke samarbejder på tværs af sektorer. Nu er der ny funding på vej fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, og da erhvervsminister Morten Bødskov for nylig besøgte Erhvervsfyrtårn Life Science pegede han på, at fyrtårnet kan få en endnu større rolle i arbejdet for at nå målene i den danske life science-strategi.

Erhvervsfyrtårnene er et fremragende eksempel på et initiativ, hvor konkrete og målrettede aktiviteter kan rykke virksomhedernes innovationskraft og bringe dem tættere på markedet.

– Og Erhvervsfyrtårn Life Science er lykkes fremragende med de to vigtige temaer Sund Vægt og Mental Sundhed.

Sådan sagde erhvervsminister Morten Bødskov, da han for nyligt besøgte Erhvervsfyrtårn Life Science til partnerskabsmøde, arrangeret af Lundbeck og Danish Life Science Cluster.

Formålet med partnerskabsmødet var at indvie ministeren i erhvervsfyrtårnets fremskridt og at drøfte initiativer og forventninger til næste periode.

Skal finde kroge til mere samarbejde

En række virksomheder fra projekterne i Erhvervsfyrtårn Life Science viste deres løsninger frem for erhvervsminister Morten Bødskov. Her besøger ministeren HEKA VR.

På mødet fremhævede erhvervsministeren, hvordan Erhvervsfyrtårn Life Science har en rolle i at katalysere innovation ved at samle ressourcer. Og han slog fast, at vi nu har nået en fase, hvor der forventes resultater, det er i tråd med både Strategi for life science frem mod 2030 og i iværksætterstrategien Et iværksætterland i verdensklasse.

– Vi har set en bred vifte af initiativer, der peger ind i de store potentialer, der er for innovation og styrkelse af virksomhederne, der understøtter sundhedssektoren. Nu skal vi udvikle det, der er sat i gang, og vi forventer at kunne høste resultater ved bl.a.  at se flere styrkede talenter og virksomheder, der kan blive klar til skaleringsfasen – både nationalt og internationalt, sagde Morten Bødskov.

Samtidig opfordrede ministeren hovedkonsortiet i erhvervsfyrtårnet til at highlighte endnu flere områder, hvor fyrtårnet kan styrke life science- og iværksætterstrategierne.

275 mio. kr. på vej til erhvervsfyrtårne

Virksomheden SENS viste deres løsning frem for erhvervsministeren og fortalte om deres samarbejde.

På dagen for erhvervsministerens besøg, offentliggjorde Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse den nye call for landets otte erhvervsfyrtårn. For tredje gang på fire år investeres et trecifret millionbeløb, som skal styrke erhvervsudvikling og bidrage til udviklingen af nationale styrkepositioner.

I call’ets tekst lyder det bl.a., at 115 virksomheder skal udvikle koncepter til nye produkter og løsninger, og at 1.200 deltagere skal forbedre deres kompetencer med støtte fra et af de otte erhvervsfyrtårne.

Konkret merværdi for virksomhederne

I Erhvervsfyrtårnet Life Science er målet at understøtte udvikling og skalering af nye sundhedsløsninger, herunder at bidrage til at reducere ulighed i sundhed til gavn for både patienter og sundhedsvæsenet.

Den danske virksomhed SES – Samarbejde efter skilsmisse fortalte om værdien af samarbejde mellem virksomhed og Københavns Universitet.

Som eksempler på konkrete løsninger fik ministeren også mulighed for at møde fire af de virksomheder, som har fået accelereret udviklingen af deres løsning og virksomhed gennem deltagelse i erhvervsfyrtårnet aktiviteter.

Repræsentanter fra virksomheden Hird viste, at man kan opsamle data om stress via et headset.

Karin Hamberg, Chief Medical Officer i Lundbeck og formand for hovedkonsortiet i Erhvervsfyrtårn Life Science, er bevidst om, at det afgørende i arbejdet stadig er at skabe konkret merværdi for virksomhederne. Hun udtaler i en pressemeddelelse:

– Vi har nu været i gang i over tre år og har opnået markante fremskridt med at styrke udviklingen, tiltrække kvalificeret arbejdskraft og positionere Danmark – og særligt hovedstaden – som en international hub for life science. Med den nye investering kan vi accelerere innovationen og udnytte den voksende globale interesse for offentlig-private samarbejde inden for sundhedsteknologi. Det er afgørende, at vi fortsætter med at skabe konkret merværdi for virksomhederne og styrker vores internationale samarbejder, så danske løsninger kan bidrage til sundhedssektoren både nationalt og globalt.

Erhvervsfyrtårn Life Science er medfinansieret af Den Europæiske Union.

For mere information

CEO

Diana Arsovic Nielsen

Danish Life Science Cluster
Direktion
HUB Hovedstaden
+45 4143 0076