Gaming danner forpligtende fællesskaber – løsning skal skaleres til andre kommuner via WHO-netværk

I Danmark lever flere end 60.000 unge mellem 16-24 år under radaren.

De går hverken i skole eller på arbejde, og de bliver ikke rigtigt opdaget, fordi de mest sidder hjemme på værelset. I mange tilfælde bliver de unge slet ikke opdaget af de kommunale systemer, fordi de unge er stille og ikke er en belastning.

Anderledes kan det imidlertid se ud om fem eller ti år. Der kan de unge være på kontanthjælp, have udviklet usunde vaner med tobak, alkohol og overvægt og måske endnu værre; ryge ud i kriminalitet eller misbrug.

Nyt fællesskab skal vende de dårlige vaner

Dén udvikling vil virksomheden Sincera gribe og vende med programmet eHOOD, der er målrettet unge i udskolingen, fortæller Niels Damgaard-Jensen, som er projektansvarlig og partner i Sincera. Mistrivsel kan i mange tilfælde forebygges med en helhedsorienteret indsats omkring barnet og familien, mener han.

– Mange af de unge, som vi har haft med i eHOOD-programmet, hænger slet ikke sammen. Når vi taler om mistrivsel, er de ikke bare lidt triste – det er unge, som for eksempel har vold og rusmidler i dagligdagen, misbrug i hjemmet og hjemløse fædre. Andre har et stærkere bagland, men har til gengæld omfattende angst, skolevægring og mere eller mindre afklarede diagnoser, siger Niels Damgaard-Jensen.

Projektet eHOOD er testet og skal afsættes til kommunerne, og eHOOD har netop modtaget midler fra Erhvervsfyrtårn Life Science til at skalere deres løsning til flere kommuner.

Unge lærer om kost, søvn, motion og gode vaner

eHOOD-programmet startede op i 2019 og er med gode resultater blevet forskningsevalueret i kommunerne Tårnby og Gladsaxe.

Med gaming og spil som indgangsvinkel skaber eHOOD et forpligtende fællesskab, hvor de unge bliver coachet i kost, søvn, motion og gode vaner, samtidig med at de får hjælp med de – ofte massive – vanskeligheder, som de står med. De unge kommer ud fra værelserne, finder fællesskaber og begynder at nærme sig skolen og samfundet igen.

Forsinket værdi i kroner og ører

Erhvervsfyrtårn Life Science har uddelt puljemidler til at udbrede programmet i større skala – og den fase bliver både vanskelig og nødvendig, konstaterer Niels Damgaard-Jensen. En central udfordring er forskydningen mellem indsatsen og effekten, fordi det kan være vanskeligt at kvantificere værdien.

– Hvad betyder det økonomisk set at hjælpe et ungt menneske til ikke at havne i mistrivsel i forhold til det modsatte? Den økonomiske gevinst af eHOOD vil på kort sigt typisk være relativt begrænset, mens de langsigtede effekter vil være massive. Programmet bidrager til at aktivere de unges talenter, så de blandt andet kan gennemføre en uddannelse og få tilknytning til arbejdsmarkedet, siger Niels Damgaard-Jensen.

Se projekter inden for mental sundhed, der har fået støtte fra Erhvervsfyrtårn Life Science

Svært at trænge igennem til kommunerne

Sincera har desuden oplevet udfordringer med at komme i dialog med de rette beslutningstagere i kommunerne, fordi hver enkelt kommunes organisation er forskellig.

– Der er ingen fast struktur for, hvem der træffer en beslutning, og derfor er det utroligt svært som virksomhed at nå igennem med en løsning. Det kan være en sundhedschef i én kommune, en skolechef et andet sted og en borgmester et tredje sted. Sammen med Sund By Netværket vil vi nu gerne skabe en åben dialog om mulighederne i forebyggelse af mistrivsel blandt unge, siger Niels Damgaard-Jensen.

Samarbejder med dansk netværk under WHO

Sund By Netværket er det danske nationale netværk under WHO Healthy Cities i Europa. Det består af danske kommuner og regioner, som i et fælles forum arbejder med forebyggelse af social ulighed på sundhedsområdet.

Desuden har Sincera inddraget den eksterne konsulent Hans Uldall-Poulsen, som er specialiseret i udvikling af innovative partnerskabsmodeller, der skaber det økonomiske fundament for forebyggende indsatser.

Sammen vil de skabe en skaleringsplatform, som kan gøre det mere attraktivt for kommunerne at investere i for eksempel eHOOD.

Charlotte Iisager Petersen, Niels Damgaard-Jensen og Hans Uldall-Poulsen samler kompetencerne for at beskrive forebyggelsesindsatsen økonomisk og gøre eHOOD til en investeringscase

Fra hjertesager til logiske løsninger

Som udviklingskonsulent Hans Uldall-Poulsen udtrykker det, består de kommunale budgetter typisk af hjertepenge og logikpenge.

– Egentlig kan alle blive enige om, at eHOOD giver menneskelig mening, men man kan ikke rigtigt få det til at passe ind i en kommunal hverdag med budgetbegrænsninger. Menneskelig fornuft er desværre sjældent tilstrækkelig, når man ønsker at rejse penge til nye initiativer, siger Hans Uldall-Poulsen.

Vigtigt at kunne påvise værdien

Han forklarer, at ”hjertepengene” går til gode formål som forebyggelse af mistrivsel blandt unge eller ensomhed blandt ældre. De budgetter er som regel begrænsede i forhold til de store logikbudgetter, hvor kommunerne vurderer indsatser, som er forankret i en solid økonomisk business case. Derfor er det afgørende at skabe modeller og sprog, som kan påvise, at en indsats skaber en konkret værdi på kort eller lang sigt.

»Det, som vi fokuserer på, er at tage nogle af de gode indsatser, som skaber menneskelig værdi, og sætte dem ind i en anden ramme. Når indsatsen bliver fornuftig ud fra en snæver budgetmæssig logik og finansiering, kan vi få lukket op for nogle andre typer af konti og får nogle andre typer af økonomiske muligheder for at gøre det, vi alle sammen ved er rigtigt,« siger Hans Uldall-Poulsen.

Stor potentiel gevinst for kommunerne

Mens Hans Uldall-Poulsen fungerer som projektets økonomiske tolk, er Charlotte Iisager Petersen sekretariatschef i Sund By Netværket, hvor hun fungerer som nøglen ind i det kommunale maskinrum.

Charlotte Iisager Petersen arbejder med at koble sundhed systematisk til alle velfærdsområder og skabe synergi mellem aktørerne på området.

I Sund By Netværket kan eHOOD præsenteres i langt større skala, og medlemmerne kan være med til at skabe flere erfaringer med programmet. Sund By Netværkets kommunale medlemmer inspirerer og støtter hinanden i arbejdet med at udvikle og implementere lokalt folkesundhedsarbejde, fortæller Charlotte Iisager Petersen.

– Vi ser samarbejdet med Sincera og Hans Uldall-Poulsen som en oplagt mulighed for at sætte ind over for mistrivsel blandt unge mennesker – og vi glæder os til at få flere greb til den økonomiske beskrivelse af forebyggelsesindsatsen. Særligt en sandsynliggørelse af eHOOD som investeringscase er interessant, og en nødvendighed i det kommunale forebyggelsesarbejde, siger Charlotte Iisager Petersen.

Hun peger på, at enkeltstående indsatser kan vise erfaringer og resultater inden for perioden, men at den langsigtede effekt ofte forbliver uklar og svær at koble til den enkelte indsats.

– Vores udfordring med det her ”hjertebudget” er, at det typisk ligger i en sundhedsforvaltning med små budgetter til forebyggelsesområdet, mens det langsigtede udbytte ligger i andre kommunale forvaltningsområder – eller måske på regionalt eller nationalt niveau. Vi kunne ønske, at forståelsen af, at alle er ansvarlige for folkesundheden, stod endnu tydeligere. Det forventer vi, at dette samarbejde kan bidrage til, siger Charlotte Iisager Petersen.

Læs mere om: Puljen i Erhvervsfyrtårn Life Science 

Ændre tilgangen til ungdomssundhed

Visionen er at bruge puljemidlerne fra Erhvervsfyrtårn Life Science til at styrke samarbejdet mellem kommunale afdelinger og eksterne partnere og skabe varige ændringer i tilgangen til ungdomssundhed. Ved at indarbejde evidensbaserede metoder og løbende dataindsamling har eHOOD som ambition at levere resultater, der kan understøtte fremtidige investeringer i ungdomssundhedsprogrammer, forklarer Niels Damgaard-Jensen.

– De unges mistrivsel koster ikke alene på den unges livskonto, men også for samfundet. I mange kommuner sidder man og symptombehandler med skoletaxakørsel og tabt arbejdsfortjeneste til forældre, som ikke er i stand til at varetage et job på grund af deres børns mistrivsel. Det koster milliarder for kommunerne, men de betaler det, fordi de ikke har andre muligheder. Det er dén opvågnen eller bevægelse, som vi prøver at få skabt en opmærksomhed omkring. Der er faktisk også andre muligheder, siger Niels Damgaard-Jensen.

Læs også

• Pandebånd skal måle biometriske data og advare mod stress, inden medarbejderen brænder ud
• Mental sundhed på skoleskemaet – nyt projekt skal lære børn at tackle de svære følelser

Erhvervsfyrtårn Life Science er medfinansieret af Den Europæiske Union.