Guide til NIS2-direktivet for life science-virksomheder – det skal du vide lige nu (som leverandør)

Trusselsniveauet for cyberangreb i sundhedssektoren (og andre sektorer) er øget markant. NIS2 og andre EU-regulativer skal hjælpe både virksomheder og offentlige organisationer med at blive mere resiliente eller cyberrobuste. Se eller gense webinarserie og vær forberedt inden 1. oktober 2025.

NIS2 er et EU-direktiv, der stiller skærpede krav til cybersikkerhed i samfundskritiske sektorer. Direktivet forpligter både offentlige og private aktører til at beskytte deres netværk og informationssystemer mod cybertrusler. Det betyder bl.a., at regionerne skal sikre, at deres egne IT-systemer, og systemer hos samarbejdspartnere og leverandører til det offentlige, skal leve op til nye sikkerhedsstandarder.

Er din virksomheder leverandør til det offentlige?

For virksomheder, der leverer til sundhedsvæsenet, er det vigtigt at forholde sig til NIS2, fordi direktivet skærper kravene til cybersikkerhed. Sundhedssektoren er kritisk infrastruktur, og leverandører spiller en central rolle i forsyningskæden.

Et cyberangreb kan få alvorlige konsekvenser for patientsikkerhed og drift. Ved at efterleve NIS2 styrker virksomheder både deres eget og sundhedsvæsenets sikkerhed og robusthed.

Vigtigt at vide

  • NIS2-loven er trådt i kraft pr. 1. juli 2025.
  • Senest 1. oktober 2025 skal virksomheder og myndigheder, der er omfattet af NIS2-loven, registrere sig – se mere på Styrelsen for Samfundssikkerhed
  • Her kan du se om din virksomhed er omfattet (via Sikker Digital)

Se eller gense webinarserie om NIS2-direktivet

Sten Lennart, senior sikkerhedsrådgiver fra Institut for Cyber Risk, fortæller gennem tre webinarer mere om NIS2-direktivet. Hvert webinar tager cirka 40 minutter.

Webinar 1: NIS – Øget cybersikkerhed i EU – introduktion

Webinar 2: NIS2 – Øget cybersikkerhed i EU – for virksomheder

Webinar 3: NIS2 – Øget cybersikkerhed i EU – for kommuner

Webinarserien var arrangeret af Danish Life Science Cluster i samarbejde med Digital Lead og CenSec. Optaget i juni 2025.

Medfinansieret af Den Europæiske Union og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

For mere information

International Programme Manager

Karen Lindegaard

Danish Life Science Cluster
HUB Syddanmark
+45 2461 1931