Highlights fra WHINN – Week of Health and Innovation 2024

Tusind tak til de flere end 500 deltagere, der var en del af WHINN – Week of Health and Innovation 2024. I løbet af to dage afholdt WHINNs partnere 16 oplæg, matchmaking- og netværksaktiviteter, som speeddating og WHINN After Dark – ligesom nogle af fremtidens teknologier blev vist frem på WHINNs udstilling.

– Der er hårdt brug for alle jer innovative sundhedsmedarbejdere og erhvervsfolk – særligt nu!

Årets deltagere på WHINN blev budt velkommen af Sigge Winther Nielsen, direktør i INVI, Institut for vilde problemer.

Han arbejder med metoder til at løse vidtrækkende udfordringer med adskillige løsninger og konflikter på flere niveauer – og han pegede netop på sundhedssektorens udfordringer som et vildt problem.

– Det er hårdt og trættende arbejde at forsøge at løse et vildt problem, men Danmark har brug for jer kloge hoveder til at innovere og udvikle ideer og nye løsninger til at møde sundhedsvæsnets udfordringer, sagde Sigge Winther Nielsen til deltagerne på WHINN.

Se et par højdepunkter fra WHINN herunder.

Foto: Lars Rønbøg / Syddansk Sundhedsinnovation

Sæt X i kalenderen – WHINN – Week of Health and Innovation 2025 afholdes den 29.-30. oktober 2025.

Du kan allerede nu skrive dig op og få besked, når billetsalget åbner igen.

Skriv dig op til WHINN 2025

Følg WHINN – Week of Health and Innovation på LinkedIn og se flere opdateringer.

Følg WHINN på LinkedIn

WHINN – Week of Health and Innovation er arrangeret af Danish Life Science Cluster i samarbejde med Region Syddanmark og partnere og medfinansieret af Den Europæiske Union og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.