Mød Årets Innovationshelte i Danish Life Science Cluster
Samarbejder er afgørende for innovation i sundhedsvæsnet – og samarbejde på tværs af sektorer er kernen i Danish Life Science Cluster. Derfor hylder vi hvert år en række af de samarbejder og personer, som har haft en særlig betydning i økosystemet inden for life science og velfærdsteknologi. Mød årets vindere 2026 her.
BEDSTE INNOVATION – Levvel Health

Gennem de seneste tre år har virksomheden Levvel Health været en særdeles synligt og engageret medlem i Danish Life Science Cluster. Fra begyndelsen har virksomheden arbejdet målrettet med at bringe deres innovative løsninger i spil ved at anvende klyngens mange muligheder for videndeling, samarbejde og udvikling.
De deler generøst ud af deres erfaringer og er med til at styrke det samlede innovationsmiljø inden for sundhedsområdet ved bl.a. at holde oplæg ved netværksmøder, dele viden i udstillinger, deltage i faglige netværk og medvirke i ansøgninger.
Levvel Health formår i særlig grad at omsætte de muligheder, der findes i life science-økosystemet, til konkret værdiskabende innovation, og derfor tildeles de prisen for årets bedste innovation 2026.
Læs mere om: Levvel Health – Stærkt netværk sætter fart på innovationen
BEDSTE SAMARBEJDE ELLER PARTNERSKAB – Advisory boardet i Netværk om forankring af velfærdsteknologi

Denne pris gives til en gruppe, som i den grad har sat en høj standard for, hvad stærkt tværsektorielt samarbejde kan. Da Danish Life Science Cluster i begyndelsen af 2025 oprettede Netværk om forankring af velfærdsteknologi (lav link), tog advisory boardet et ekstraordinært ansvar, der i dag er medvirkende til, at netværket i dag er et af de mest søgte og velfungerende netværk i vores forening.
Med en imponerende kombination af ambition og innovation har de udfordret måden, vi arbejder på, og har skabt nye muligheder for, hvordan netværket kan udvikle sig.
Danish Life Science Cluster er en platform for samarbejde, ny kontakter og innovation, men for dette advisory board handler netværket ikke kun om at mødes, netværke og dele viden, så de selv bliver dygtigere. De har en klar ambition om, at netværket skal skabe reel værdi for mange og gøre en mærkbar forskel. Det er en ambition, der gennemsyrer deres arbejde, deres beslutninger og den energi, de lægger i det, de gør.
De er et forbillede for, hvad der sker, når engagement, ansvar og viljen til at gøre en forskel går hånd i hånd.
Læs mere om advisory boardets arbejde: – Vi skal blive bedre til at se teknologi som reel omsorg
ÅRETS ILDSJÆL – Trine Rolighed Thomsen, Aalborg Universitet og Teknologisk Institut

Trine Rolighed Thomsen modtager prisen Årets Ildsjæl for sit mangeårige engagement og sin helt særlige evne til at få samarbejde til at fungere i praksis. Hun engagerer sig i styregrupper, arbejdsgrupper og netværk og deler ud af sine viden ved bl.a. oplæg, præsentationer og sparringer. Hun er vedholden, nysgerrig og viser ægte interesse for samarbejdet på tværs af organisationer. Trine lytter, bygger bro, skaber tillid og insisterer på dialogen – også når det kræver tid og tålmodighed at få et samarbejde i gang, eller når det kræver tålmodighed at skabe fremdrift og fastholde samspillet.
Som repræsentant for både Teknologisk Institut og Aalborg Universitet er Trine en stabil og værdsat samarbejdspartner i Danish Life Science Cluster – bl.a. i Erhvervsfyrtårn Life Science, Nationalt Netværk om borgerskabte data og projektet PhaseV.
Trines mangeårige engagement vidner om en stærk personlig dedikation – ikke kun til opgaven, men til fællesskabet og de relationer, der får det til at fungere.

Stort tillykke med priserne og tak for jeres store indsats!
Aktiviteten er medfinansieret af Den Europæiske Union og Virksomhedsudvikling Danmark.
