Netværk skaber udvikling, ny viden og nye kontakter
En af de mest efterspurgte aktiviteter i Danish Life Science Cluster er tilbuddet om at deltage i netværk med andre aktører, som arbejder med samme emne – i virksomheder, i sundhedssektoren, på universiteter og på uddannelser.
Danish Life Science Cluster er sat i verden for at lette forbindelsen mellem aktører i det offentlige, i virksomhederne og på videninstitutionerne. Derfor er vores medlemmer særligt glade for tilbuddet om at deltage i en række netværk, hvor de kan udveksle viden og erfaring med andre medlemmer, der arbejder inden for samme felt.
Vi driver lige nu 10 forskellige netværk med meget forskellige temaer; fra data og digitalisering over medicinhåndtering og til mobile robotter.
Fælles for vores netværk er, at de samler nogle af de mest vidende, nysgerrige og innovative kræfter på området.
Forskellig baggrund – samme professionelle interesse
Netværksdeltagerne kommer fra forskellige sektorer og baggrunde, og Danish Life Science Cluster tager sammen med en række advisory boards ansvaret for at facilitere møderne, udpege relevante emner og forbinde de rette mennesker.
Medlemmerne får stort udbytte af at sparre med andre, der har samme faglige, professionelle interesse, uanset at de kommer fra forskellig baggrund. Det styrker deres muligheder for at samarbejde.
I et af netværkene – Netværk for forankring om velfærdssteknologi – har deltagerne endda forpligtet sig til at indlede mindre samarbejder på tværs, såkaldte mikrohandlinger, som en del af deres udvikling med tværsektorielle samarbejder.
Hent gratis medlemsmagasin med inspiration og cases
Et fælles sprog og mindset for velfærdsteknologi
SOSU Nord er en af landets største social- og sundhedsskoler. De uddanner det personale, som skal bruge den nye velfærdsteknologi. Derfor har chef for kompetenceudvikling og partnerskab Maybritt Skak deltaget i Danish Life Science Clusters aktiviteter – med stort udbytte.
-Det har været meget givende at få blik for, hvordan andre ser de temaer, vi arbejder med på SOSU Nord. Netværk med de øvrige medlemmer giver en vigtig forståelse af hinandens virkelighed. Det er afgørende, at vi har et fælles sprog og mindset for den velfærdsteknologi, der skal implementeres for at udvikle og opretholde niveauet i sundhedsvæsnet, siger hun.
– Vores tænkemåde blev på positiv vis forstyrret af nogle andre tanker, end vi er vant til. De var virkelig meget kvalificerede, og jeg kan mærke, at det giver nogle helt andre drøftelser, når jeg er tilbage på skolen, siger Maybritt Skak.
Netværksgrupper
- Kommunehjørnet
- Nationalt netværk om borgerskabte data
- Netværk om forankring af velfærdsteknologi
- Netværk for mobile robotter i sundhedssektoren
- Netværk om datadrevet digitalisering af sundhedsvæsenet
- Netværk om medicinhåndtering
- Regulatorisk netværk
- Velfærdsteknologihjørnet
- Fundraisinghjørnet
Læs mere om de forskellige netværk her
Aktiviteterne er medfinansieret af Virksomhedsudvikling Danmark og Den Europæiske Union.
For mere information

