Nye aktiviteter skal hjælpe virksomheder tættere på markedet – se de kommende tilbud i Danish Life Science Cluster her
Den vigtigste opgave for Danish Life Science Cluster er at bidrage til virksomheders vækst og innovation, der kommer det offentlige sundhedssystem og borgere til gavn. Se herunder hvilke aktiviteter, vi vil tilbyde vores medlemmer for at styrke vækstlaget inden for life science og velfærdsteknologi.
Vi kan ikke løse udfordringerne og skabe et bæredygtigt sundhedsvæsen uden et stærkt, velfungerende og innovativt økosystem inden for life science og velfærdsteknologi.
Økosystemet for sundhedssektoren består bl.a. af industrien, det offentlige sundhedsvæsen som kommuner og hospitaler, uddannelse, forskning og en række andre organisationer.
Opgaven for Danish Life Science Cluster er at støtte dette økosystem, så viden, erfaringer, netværk og kompetencer kan omsættes til værdi på tværs af organisationer og sektorer.
Vi vil derfor fortsætte med at tilbyde en lang række aktiviteter, hvor vi alle kan blive dygtigere og hvor nye samarbejder kan opstå.
Se vores aktuelle arrangementer og aktiviteter
Aktiviteterne har til formål at skabe
- Adgang til det offentlige sundhedssystem – SMV’er får lettere adgang til sundhedssektoren gennem netværk og partnerskaber, som støtter udvikling og afprøvning af nye løsninger.
- Adgang til risikovillig kapital – Vi arbejder for et stærkere investeringsmiljø i dansk life science gennem netværk, matchmaking og partnerskaber.
- Bedre og hurtigere optag af innovation – Vi understøtter implementering og første salg af nye løsninger – og sikrer, at slutbrugerne forstår og kan anvende teknologierne.
Hvad kan Danish Life Science Cluster? Hør fra et af medlemmerne her:
Vi arbejder bl.a. efter en model, vi kalder Væksttrappen.
Væksttrappen anvendes som et evalueringsværktøj til at beskrive de udviklingstrin, en virksomhed gennemgår på deres vækstrejse.
Skal rykkes til næste niveau
Alle de aktiviteter Danish Life Science Cluster tilbyder skal være med til engagere det danske økosystem inden for life science og velfærdsteknologi og skabe innovation gennem samarbejder, der flytter vores partnere til næste niveau for vækst
Fra august 2025 stiller Erhvervsstyrelsen og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse krav til, at klyngeorganisationer som Danish Life Science Cluster i højere grad kan finansiere sig selv. Dette skal sikre, at vi som klynge er uafhængig og bæredygtig, så vi fortsat kan spille en central rolle i Danmarks erhvervsfremme og innovation. Mange aktiviteter vil dog fortsat være gratis for klyngens medlemmer.