Nyt vækstforløb for små virksomheder – få mentor og mulighed for at søge midler til eksperthjælp

Små danske life science-virksomheder kan nu søge om støtte til at accelerere deres vækst. Søg det nye forløb, hvor du får mentorer med indgående kendskab til markedet for life science- og sundhedsløsninger – og hvor du kan få midler til kompetenceløft og udvikling. Mød en virksomhed, som bl.a. har fået bedre indsigt i skat, jura, forretningsdrift og sundhedsvæsnet – og som nu har nogle af landets største virksomheder som kunder.

Hvad får du ud af at deltage?

Life science-startups står ofte over for komplekse krav og lange udviklingsforløb, før deres løsning kommer til gavn i en dansk kommune eller på et hospital.

Beyond Beta er et dansk startup-program, der hjælper små virksomheder med at gå fra idé til investering og skalering. Puljen giver mulighed for at søge midler til fx konsulentbistand, CE-mærkning, MDR-ekspertise eller andre kompetenceløft, der styrker din virksomheds rejse mod markedet.

Deltagere får:

  • Mentorhjælp fra erfarne iværksættere og brancheeksperter – to personlige mentorer med viden fra din branche følger dig gennem hele forløbet.
  • Adgang til at søge midler til kompetenceløft – fx konsulentbistand
  • Matchmaking med investorer og nøglepartnere – direkte adgang til relevante kontakter, der kan åbne døre.
  • Viden om produkt-marked-fit, internationalisering, funding, fremdrift og skalering
  • Internationalt fokus – lær at bygge en global strategi og pitche til internationale investorer.

pil til læs mereLæs mere om: Beyond Beta

Lille firma fik bl.a. hjælp til juridisk bistand

Subhi Irshed og Olga Skalska står bag My Mental Wellbeing

Virksomheden My Mental Wellbeing blev tidligere på året godkendt til Beyond Betas startup-program, og Olga Skalska, chefpsykolog, er begejstret for, at hendes virksomhed bl.a. fik tilknyttet to branchekendte mentorer, én fra Danish Life Science Cluster og én fra Erhvervshus Hovedstaden.

– De to mentorer var meget lydhør for vores behov og tilpassede indsatsen præcis efter vores udviklingstrin. Jeg var først skeptisk over for forløbet, fordi jeg ikke mente, vi havde tid. Men nu kan jeg se, at forløbet har bragt os meget længere, end vi selv ville være nået på samme tid, siger Olga Skalska.

My Mental Wellbeing har bl.a. modtaget midler, som de har brugt til at få mere viden og generel forretningsdrift, skat, jura og ikke mindst det offentlige marked i Danmark.

Virksomheden er gået fra de første par pilotprojekter til nu at have en komplet vifte af betalende kunder, herunder Maersk, Danfoss og Copenhagen Capacity.

My Mental Wellbeing tilbyder en AI-drevet platform og app, der hjælper arbejdspladser med at fastholde deres bedste talenter, forebygge udbrændthed og skabe en mere robust kultur gennem handlingsrettet og prædiktiv analyse og ressourcer til kompetenceopbygning. My Mental Wellbeing har tidligere beskrevet sig selv som en Duolingo for mental fitness på arbejdspladsen.

Mentorer tilpasser forløbet til jeres virksomhed

Projektleder Charlotte Søgaard Kristensen fra Danish Life Science Cluster har været mentor i Beyond Beta-forløbet, og hun lægger vægt på, at den sparring, de deltagende virksomheder gennemgår, er nøje tilpasset den enkelte virksomhed.

– Det er vigtigt for projektet, at vi møder virksomhederne der, hvor de er. Vi ser på, hvilket udviklingstrin, virksomheden befinder sig på og så tilpasser vi vores sparring efter, om de fx har brug for bedre kendskab til markedet, juridisk hjælp, organisatorisk viden eller andet.

Hvad kræves for at søge Beyond Beta-forløbet?

For at komme i betragtning til puljen og acceleratorprogrammet skal din virksomhed:

  • Have et CVR-nummer, der er højst 7 år gammelt.
  • Være klar med en MVP eller have onboardet de første brugere.
  • Have en skalerbar forretningsmodel og et internationalt markedspotentiale.
  • Et dedikeret founder-team, der er klar til at investere tid og energi i forløbet.

Med Beyond Beta får du ikke kun finansiel støtte, men også adgang til et stærkt netværk, viden og værktøjer, der kan gøre forskellen mellem at stå stille og at skalere hurtigt – både nationalt og internationalt.

Søg den nye pulje, som har navnet Beyond Beta Accelerator batch #13

pil til læs mereLæs om: Beyond Beta V. 3

Beyond Beta er medfinansieret af Den Europæiske Union og Virksomhedsudvikling Danmark.

For mere information

Enhedschef

Jane Nøhr

Danish Life Science Cluster
Vidensamarbejde og community
HUB Hovedstaden
+45 5179 1790