Stor international interesse for Erhvervsfyrtårn Life Science – søsterfyrtårne på vej i Europa og Canada

Erhvervsfyrtårn Life Science har vakt opsigt langt ud over Danmarks grænser. Med henvendelser fra mere end 20 lande oplever projektet en markant international efterspørgsel. Repræsentanter fra fx Japan, Canada, Mexico ønsker mere viden om, hvordan partnerskaber på sundhedsområdet kan generere succes. Senest har WHO udtrykt interesse for at opskalere initiativet med ti lignende fyrtårne i Europa.

Maria Kristiansen, professor på Københavns Universitet

Erhvervsfyrtårn Life Science er et lysende eksempel på en succesfuld dansk model, der kan skaleres internationalt. Erhvervsfyrtårnet bygger på en partnerskabsmodel, der skaber innovation og vækst på tværs af erhvervsliv, sundhedssektor, civilsamfund og andre organisationer.
De viser de mange henvendelser, som partnerne Erhvervsfyrtårn Life Science de seneste år har modtaget fra hele verden.

– Vi ser en stor interesse for at lære mere om, hvordan man opbygger tillid, leder samarbejder og måler effekt. Mange lande oplever vores model som nyskabende, fordi vi inddrager flere perspektiver og arbejder tæt sammen på tværs af sektorer, siger Maria Kristiansen, professor på Københavns Universitet.

Hun har deltaget i en lang række aktiviteter med henblik på at dele viden om partnerskabsmodellen i Erhvervsfyrtårn Life Science i bl.a. Japan, Tyskland, Serbien og Skotland.

Danish Life Science Cluster, der er den samlende platform i Erhvervsfyrtårn Life Science har sammentalt henvendelser fra knapt 25 forskellige lande.

Stigende international interesse for dansk tilgang

Også Healthcare Denmark, som arbejder for at skabe international opmærksomhed omkring dansk sundhedsinnovation og danske velfærds- og sundhedsløsninger, oplever stor international interesse for Erhvervsfyrtårn Life Science og modellen for offentlig-privat samarbejde, som fyrtårnet bygger på.
Det fortæller Jakob Skaarup Nielsen, Executive Director, Healthcare Denmark.

– Vi har gennem de seneste år oplevet en stigende international interesse for den danske tilgang til offentlig-private partnerskaber inden for sundhed og life science. Erhvervsfyrtårn Life Science fungerer som et konkret eksempel, og som er blevet præsenteret ved flere lejligheder – lige fra vores internationale high-level konference Tour de Health’24: Partnering for Sustainable Health Innovation sidste år til delegationsbesøg fra bl.a. Brasilien, Canada, Japan.

Se hvilke lande, der har vist interesse for Erhvervsfyrtårn Life Science 2022-2025

Har engageret flere end 400 aktører på få år

Erhvervsfyrtårn Life Science bygger på en solid samarbejdsmodel, der kombinerer offentlige, private og civile aktører for at skabe innovative løsninger inden for sundhedsområdet. Siden 2021 har initiativet engageret flere end 400 forskellige aktører i bl.a. projekter, sparringssessioner, samarbejder og test og evalueringer. Alene i 2022-2023 gennemførte fyrtårnet 44 projekter, der involverede 64 virksomheder, 10 kommuner, 27 regionale aktører og 26 forskningsmiljøer.

Novo Nordisk og Lundbeck A/S har båret formandskabet i erhvervsfyrtårnet – henholdsvis under temaerne Sund vægt og Mental Sundhed.

Fyrtårne bygges nu uden for Danmark efter dansk model

I 2024 støttede Novo Nordisk udviklingen af det første internationale ’søster-fyrtårn’ i den canadiske provins Nova Scotia. Et lignende initiativ er på vej i Québec.

Desuden er der nu igangsat et samarbejde med WHO, hvor intentionen er at bygge ti lignende fyrtårne i Europa.
Den stigende interesse for Erhvervsfyrtårn Life Science understreges yderligere af, at EU’s erhvervsministre i forbindelse med Danmarks EU-formandskab i 2025 vil besøge Danmark og høre om projektets resultater.

Givende at være en del af

Sammen med Københavns Universitet har Maria Kristiansen udarbejdet en række anbefalinger til, hvordan strategiske partnerskaber styrkes. Det er bl.a. disse anbefalinger, der trækker den omfattende internationale interesse.
Anbefalingerne skal danne præcedens for, hvordan fremtidens gode offentlig-private partnerskaber kan løse komplekse udfordringer.

– Det er en kæmpe tilfredsstillelse at opleve en så stor bevågenhed på vores videnskabelige arbejde, og det bekræfter, at der er en stor nysgerrighed og interesse efter at lære mere om vores erfaringer med partnerskaber. Samtidig lærer vi også meget om, hvordan andre lande arbejder med sundhedsinnovation. Det giver anledning til refleksion og udvikling, og det er utroligt givende at være en del af, siger Maria Kristiansen.

Hør Maria Kristiansen fortælle om vigtigheden af partnerskaber og samarbejde – I can’t do research all by myself

Nyt call er åbnet for erhvervsfyrtårne

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har netop åbnet for ansøgning til tredje runde af midler til de i alt otte danske erhvervsfyrtårne, heriblandt Erhvervsfyrtårn Life science.

Med den nye investering på 275 mio. kr. er der en klar forventning om, at erhvervsfyrtårnene samler kræfterne, at flere private deltager og investerer, og at der høstes synlige resultater af den flerårige indsats. Dette ligger helt på linje med Erhvervsfyrtårn Life Science’ resultater – se eksempler på resultater her.

Jakob Skaarup Nielsen, Executive Director, Healthcare Denmark:

– Det er inspirerende at se, at danske erfaringer og arbejdsmetoder kan skabe interesse og inspiration i udlandet, og vi ser frem til at indlede og fortsætte diskussioner om, hvordan offentlig-private partnerskaber kan fremme innovation og forbedre sundhedsresultater for patienter, sundhedssystem og samfundet som helhed.

It takes an open heart

Mød også Canadas ambassadør i Danmark, Carolyn Bennett, som siger:
– It takes an open heart to join a partnership and everybody must be prepared to learn new ways.

– Fordelen ved at udvikle sundhedssektoren i partnerskaber er, at der er større chance for at nye tiltag bliver implementeret, når flere har bidraget til udviklingen. Men det kræver, at partnerskabet er bygget på tillid og ærlighed, så man deler den viden, hver partner har opnået – og i særdeleshed at man også dele erfaringer om sine fejl.

For mere information

Seniorprojektleder

Kirsten M. Danielsen

Danish Life Science Cluster
HUB Hovedstaden
+45 2939 4481