Sundhedssektoren tøver med at bruge borgerskabte data – det kan blive en udfordring for Ældrereformen

Smartwatches, sensorer og apps indsamler dagligt enorme mængder data om os danskere – data som kan give værdifuld viden om vores helbred. Men sundhedsvæsenet er ikke gearet til at anvende de borgerskabte data, og det er en alvorlig barriere for bl.a. Ældrereformen, der peger på flere private aktører i bl.a. hjemmeplejen. Så hvordan kan borgernes egne data skabe værdi i sundhedssektoren? Det er et af temaet i Nationalt netværk om borgerskabte data.

Over 90% af alle danskere har en smartphone, og i næsten halvdelen af de danske hjem findes der et aktivitets-ur, der registrerer hvor meget vi bevæger os, vores søvnmønster med mere.

De data, vi selv opsamler med vores devices, bliver flittigt brugt af bl.a. Google, Apple og andre kommercielle tjenester, og mange holder selv øje med deres tal.

Paneldebat, f.v. Trine Behnk, Falck, Frederik Baastrup Hammer, Human Bytes ogFrederik Mølgaard Thayssen, Alexandra Instituttet.

Men de mange data om vores hverdag og helbred bliver stort set ikke brugt, der hvor de ellers ville skabe allermest værdi – nemlig i sundhedsvæsnet. Det fortalte Frederik Mølgaard Thayssen, Principal Project Manager på Alexandra Instituttet på seneste netværksmøde i Nationalt netværk om borgerskabte data hos Danish Life Science Cluster.

-Der er et kæmpe potentiale i borgerens egne data, fordi de kan give et helhedsbillede af os, som vi lever i vores hverdag. Når vi besøger en læge eller et hospital, ser sundhedspersonalet blot et øjebliksbillede af os, og ofte kan vi dårligt huske, hvordan vi havde det for bare to dage siden. Derfor kunne det være interessant at se, hvor meget værdi vores medbragte data kunne give i forhold til bl.a. forebyggelse, genoptræning og personlig medicin, sagde Frederik Mølgaard Thayssen.

I sundhedsreformens ambition for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen hedder det bl.a. at behandlingsrelevante data skal deles på tværs af patientens forløb, så viden ikke går tabt i overgangene.

Læs mere om Nationalt netværk om borgerskabte data

Tillid mellem det offentlige og private aktører bliver en nøglefaktor

Lige som brugen af borgerskabte data i sundhedsvæsenet er et centralt tema i sundhedsreformen, sætter Ældrereformen også nye rammer for behovet for at indsamle og anvende data, som opsamles af borgerne selv. Ældrereformen åbner bl.a. for, at private leverandører i højere grad får mulighed for at byde ind på opgaver i ældreplejen inklusiv hjemmepleje og helhedspleje.

Trine Behnk, Head of Commercial Strategy & Concepts, Direct Care/Healthcare at home, Falck

Det kræver imidlertid, at vi omlægger måden, hvorpå det offentlige og det private samarbejder om data i sundhedsvæsenet på. Målet er at skabe bedst mulig værdi for både borgere og medarbejdere, og det kræver at vi optimerer på det fælles samarbejde om bl.a. sundhedsdata, mener Trine Behnk, Head of Commercial Strategy & Concepts, Direct Care/Healthcare at home, Falck.

– Det er relevant at se på, hvordan vi kan øge smidigheden i samarbejdet om data og i brugen af data til at styrke det nære sundhedsvæsen. Der skal tages højde for, at Ældrereformen åbner for, at flere parter kan bidrage med data, når borgerne kan tilvælge private aktører til behandling i deres eget hjem, mener Trine Behnk.

Sundhed hvor du er – nyt initiativ på vej

Danish Life Science Cluster er netop ved at starte et stort samarbejde med Falck Healthcare i regi af Erhvervsfyrtårn Life Science. Her skal der testes og valideres en række løsninger til behandling, der foregår uden for klassiske sundhedsleverandører som læger og hospitaler. Initiativet hedder Sundhed hvor du er.

Teknologien er klar – det er prioriteringen, der mangler

Frederik Baastrup Hammer, grundlægger og partner i virksomheden Human Bytes bekræfter, at teknologien til at skabe værdi af de borgerskabte data er klar – det er prioriteringen i det offentlige, der mangler.

– Det går altid langsomt med data i sundhedssektoren, fordi der skal sikres hensyn til regulering, GDPR med mere. Det kan være frustrerende, når vi ved, hvor værdifuld en ny teknologi kan være. Så det kræver hård prioritering at udvikle sundhedsvæsnet til at arbejde mere databaseret. I tilfældet med de borgerskabte data er både teknologi og viljen fra borgerne klar – men den primære årsag til, at vi ikke kommer videre, er manglende prioritering fra sundhedssektoren, sagde Frederik Baastrup Hammer.

Han peger på, at jura- og it-afdelingerne skal aktiveres tidligere, når der testes, implementeres og skrives nye udbud.

– Det kan være en fordel at lave detaljerede udbud med avancerede krav til data, så datasikkerhed er i fokus fra start, i stedet for små projekter, hvor jura og it først kobles på senere.

Del erfaringer og få ny viden – Kom med i netværk

Nationalt netværk om borgerskabte data fortsætter det gode arbejde for at skabe fokus på værdi, potentiale og udfordringer i forbindelse med vores egne data. Det er gratis for medlemmer i Danish Life Science Cluster at være med i netværket.

Netværket er medfinansieret af Den Europæiske Union og Virksomhedsudvikling Danamark.

For mere information

Seniorprojektleder

Morten Larsen

Danish Life Science Cluster
HUB Midtjylland
+45 4022 8376