Selv den sidste business case har ubekendte
Denne case viser, at selvom man har gennemført et OPI-projekt, så kan der stadig være mange ubekendte faktorer i den business case, man laver. Det er imidlertid sjældent spild af tid at udfylde en business case, da den lærer en om alle de faktorer, man ikke har overvejet.
En business case hjælper til at forudse gevinster og omkostninger, når man som offentlig part har gennemført et OPI-forløb og udviklet en løsning, som man overvejer at indkøbe. Det gør business casen til et godt beslutningsværktøj igennem et helt OPI-projekt.
Men som en kommune måtte indse, da de havde gennemført et OPI-projekt og overvejede, om det var værd at implementere løsningen, så vil der fortsat være mange faktorer, man ikke kan sætte præcise tal på – selv efter et OPI-projekt:
- Det viste sig at være svært for kommunens medarbejdere at opgøre, hvor meget tid, personalet ville få frigivet ved løsningen. Det skyldes ikke, at personaleforbruget ikke kan måles, men at medarbejderne ikke ønskede at skævvride besparelsesindsatsen ved at udvikle business cases på specifikt udvalgte områder men ikke på andre.
- Det var svært for kommunen at sætte endelige tal på effekterne af at implementere en løsning, da effekterne ikke kunne måles med udgangen af projektet.
- Det var ikke muligt for projektets private parter at oplyse helt præcist om, hvor meget den endelige løsning kom til at koste, og om den skulle sælges ved betaling af et engangsbeløb eller som et abonnement.
Disse forhold gjorde det kompliceret for kommunen at lave en helt præcis og skudsikker OPI Business case. Samtidig kunne kommunen dog se, at OPI Business case var årsag til, at kommunen blev bevidst om de forudsætninger, der skal være opfyldt, for at det er en god business case.
