Erhvervsfyrtårn Life Science | Sund vægt

Danmark skal være et fyrtårn, som resten af verden ser mod inden for life science og teknologiske sundhedsløsninger. Aktører i Region Hovedstaden er gået sammen i et innovativt partnerskab med bl.a. offentlige og private aktører samt videninstitutioner. Fokus er i første omgang på svær overvægt.

Erhvervsfyrtårn Life Science | Sund vægt søsætter pilotprojekter, der skal skabe bedre og mere lighed i sundhed. Sammen vil vi løfte borgernes sundhed, øge sundhedsvæsenets effektivitet og kvalitet og styrke danske virksomheders vækst, beskæftigelse og eksport.

Projekterne tager afsæt i Region Hovedstaden og bredes på sigt ud i hele landet. Løsningerne kan anvendes inden for flere kroniske sygdomsområder – og virksomheder fra hele landet har mulighed for at deltage i projekterne.

Den første indsats for Erhvervsfyrtårn Life Science har fået navnet ’Sund Vægt’. Her rettes fokus på udvikling af nye sundhedsløsninger inden for life science og velfærdsteknologi, som kan forebygge, opspore og behandle svær overvægt.

Sund vægt er valgt som pilot, fordi svær overvægt er en af de betydeligste risikofaktorer for udvikling af kroniske sygdomme, dårlig trivsel og livskvalitet, som er markante faktorer for social ulighed og store omkostninger for samfundet i Danmark og globalt. Tidlige indsatser og nye tværsektorielle løsninger vil være til gavn for både mennesker, sundhedsvæsen og samfund.

Udviklingspulje på 16 mio. kr. i 2022

Har du har en ide, et koncept, en prototype eller en løsning til der kan løse en udfordring inden for ulighed i sundhed, så ligger der en pulje på 16 millioner kroner, som venter på at komme ud og arbejde hos små og mellemstore virksomheder i hele landet.

Der kan søges økonomisk støtte til to typer projekter:

  1. Større udviklingsprojekter med et samlet budget på op til 2.000.000 kr. Støttesatsen er op til 75% af budgettet, svarende til et maksimalt støttebeløb på 1.500.000 kr. Der er i alt afsat 14 millioner kroner til denne type projekter.
  2. Mindre fast-track projekter i opstarts- eller indledende faser med behov for hurtig test og kvalificering. Der kan støttes med op til 100.000 kr. for denne type projekter.

Midlerne i puljen kan bruges til udvikling, test og tilpasning af produkter og løsninger, der understøtter større lighed i sundhed. Det er vigtigt at pointere, at det er et krav, at den færdige løsning som projekterne arbejder hen imod, skal bidrage til større lighed i sundhed eller afhjælpe svær overvægt.

Se bevilgede projekter her

Læs mere om kriterierne for at søge og modtage midlerne til både de større udviklingsprojekter og fast-track projekterne her:

Mere information

Du kan læse mere om Erhvervsfyrtårn Life Science | Sund vægt på partnerskabets fælles hjemmeside.

Se mere på www.erhvervsfyrtårnlifescience.dk

Erhvervsfyrtårn Life Science | Sund vægt er medfinansieret af Den Europæiske Union som et led i EU’s reaktion på COVID-19-pandemien.

 

 

Projektrelaterede nyheder

Bliv medlem af Danish Life Science Cluster