Sammen om Mental Sundhed

Danish Life Science Cluster er en del af Sammen om Mental Sundhed, som er et bredt partnerskab under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Det dækker både det private og offentlige arbejdsmarked på tværs af sundheds- og beskæftigelsesområdet. Formålet er at bringe værktøjer og viden ud til arbejdspladserne om, hvordan de kan styrke den mentale sundhed og mindske mentale helbredsproblemer.
Baggrunden for projektet
I løbet af et arbejdsliv vil mange opleve at få stress, angst eller depression. Det kan skyldes forhold både udenfor og på arbejdspladsen. Mentale helbredsproblemer er i dag således årsag til en stor del af det samlede sygefravær. Samtidig er mange arbejdspladser usikre på, hvad de kan gøre for at bidrage til at forebygge mistrivsel og at alle trives. Herunder også hvordan de kan hjælpe medarbejdere med mentale helbredsproblemer til at blive i arbejdet samt gøre det nemmere at finde tilbage til arbejdet.
Formålet er at styrke den mentale sundhed på arbejdspladsen og mindske mentale helbredsproblemer på danske arbejdspladser ved at indsamle og give let adgang til en række brugbare værktøjer på området.
Læs mere om Sammen om Mental Sundhed
Aktiviteter i projektet
Partnerskabet vil formidle viden og værktøjer på mentalsundhed.dk og dermed gøre det nemmere at sikre vidensdeling mellem parterne. Partnerne kan hver for sig og sammen bidrage til en bred informationsindsats om mental sundhed på arbejdspladsen fx gennem kampagner, konferencer og PR.
Den digitale værktøjskasse er udviklet i regi af partnerskabet. Værktøjerne er ikke videnskabeligt validerede, men indsamlet af alle partnere på området. Partnerne har budt ind med konkrete værktøjer, som deres arbejdspladser bruger til at forebygge og håndtere mentale helbredsproblemer. Værktøjerne er til at bruge nu og her. Derfor er værktøjerne lettilgængelige og brugbare for alle der har et ønske om at skabe en forandring og måske starte en samtale på sin arbejdsplads.
- Bedre oplysningsniveau om mental sundhed på danske arbejdspladser.
- Vidensdeling af værktøjer til at styrke den mentale sundhed.
Gevinster og værdier ved projektet
Med en tidlig indsats og de rette værktøjer kan kollegaen, chefen, medarbejderen og organisationen være sammen om at styrke den mentale sundhed på arbejdspladsen. Partnerskabet har en vision om at mindske mentale helbredsproblemer og styrke mental sundhed på arbejdspladsen. Det handler om at skabe trivsel på arbejdspladsen, fastholde medarbejdere med mentale helbredsproblemer og lette vejen tilbage til arbejdet.
Partnerskabet vil gøre det let for ledere, medarbejdere, kollegaer og organisationer at finde de rette værktøjer og bruge dem til aktivt at styrke den mentale sundhed på arbejdspladsen.
Læs mere om: Sammen om Mental Sundhed
Hvad tilbyder projektet?
- Bidrage til trivsel og forebygge mistrivsel på danske arbejdspladser.
- Hjælpe medarbejdere med mentale helbredsproblemer til at blive i arbejdet.
- Gøre det nemmere at finde tilbage på arbejdet.
Projektets partnere
3F, Akademikerne AC, Akademikernes A-kasse, Arbejdsmiljø København, Arbejdsmiljørådet (observatør), Arbejdsmiljørådgiverne, Arbejdstilsynet, Aron – Center for bæredygtigt arbejdsliv, Boblberg, Cabi, Center for Humanistisk Sundhedsforskning ved Københavns Universitet, Danish Life Science Cluster, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Center for Mindfulness, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Psykoterapeutforening, Danske Fysioterapeuter, Danske Psykomotoriske Terapeuter, Danske Regioner, Danske Tandplejere, DASAM – Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin, Depressionsforeningen, Din Sundhedsfaglige A-kasse, Djøf, DM, EN AF OS – Landsindsatsen for afstigmatisering hos Sundhedsstyrelsen, Ergoterapeutforeningen, Fabevægelsens Hovedorganisation, Arbejdsliv og Arbejdsret, Falck Healthcare, Farmakonomforeningen, Finansforbundet, Foreningen Det Sociale Netværk, Forsikring & Pension, Forsikringsforbundet, Forum for Mænds Sundhed, HK, Horesta, IDA, Jordemoderforeningen, Komiteen for Sundhedsoplysning, Ledernes Hovedorganisation, Nordea Pension, Peer-netværket Danmark, PenSam, PensionDanmark, PKA A/S, Psykiatrifonden, SMVdanmark, Statens Institut for Folkesundhed, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering – STAR, Tandlægeforeningen, Teknisk Landsforbund, TopDanmark A/S, Trygfonden, Velliv Foreningen (observatør), Videncenter for god arbejdslyst, Yngre Læger.