Puljen til innovationsprojekter 2025

Søg støtte til projekter, der skal frigøre arbejdskraft i det offentlige sundhedssystem. Læs kriterierne for at søge midler herunder. Som noget nyt tilbyder Danish Life Science Cluster en særlig samarbejdsmodel, så I sparer det meste af administrationsarbejdet.

Projekterne i innovationspuljen 2025 skal udvikle, teste, validere eller implementere løsninger, produkter og koncepter, som kan arbejde op mod den store samfundsudfordring, at der mangler ressourcer i sundhedssystemet.

Der forventes en ny ansøgningsrunde i juni 2026.

Projekterne skal:

1. Løse en samfundsudfordring

Innovationssamarbejdet skal bidrage til at løse den dobbelte demografiske udfordring i sundhedsvæsenet: Flere ældre øger behovet for pleje, mens færre i den arbejdsdygtige alder skaber mangel på personale. Målet er at frigøre arbejdskraft.

2. Skabe innovation gennem samarbejde

Puljen giver virksomheder støtte til at udvikle og teste nye løsninger, koncepter og forretningsmodeller – i samarbejde med andre.

3. Udvikling med effekt

Projekterne skal føre til nye produkter og løsninger, der skaber vækst og frigør arbejdskraft gennem direkte eller indirekte tidsbesparelser for sundhedspersonale.

Dette skal du være opmærksom på:

Vigtige krav

Puljen går til innovationssamarbejder. Udover en lille eller mellemstor virksomhed (SMV) skal der indgå mindst én anden aktør i projektet. Det kan f.eks. være en anden virksomhed, en kommune, et hospital eller en vidensinstitution.

Innovationssamarbejdet skal resultere i et udviklet koncept til en ny løsning eller et nyt produkt. Det er et krav at resultatet kan dokumenteres.

Budget og udgiftstyper

Det maksimale projektbudget er 1.500.000 kr. pr. projekt. Ca. 55 % af puljen skal gå til virksomheder og ca. 45 % skal gå til evt. vidensinstitutioner.
Det er SMV’en, der på vegne af parterne indsender ansøgning.
Projekter skal have en varighed på maksimalt 12 måneder, og skal være opstartet senest 8. februar 2026.
Puljen støtter lønudgifter gennem en standardsats til (398 DKK pr. time). Der tillægges et udokumenteret overhead-tillæg
SMV’er får 70% af udgifterne dækket – de sidste 30 % er egen finansiering
Kommuner betragtes som virksomheder og indgår som udgangspunkt på samme vilkår
Vidensinstitutionerne får 100 pct. af standardsatsen dækket. Hospitaler betragtes som vidensinstitutioner (gælder ikke privathospitaler).
Puljen er på ca. 40 mio.kr. brutto.

Læs mere om budget og effektmåling

Projekternes effekt skal kunne dokumenteres

Koncepterne skal bidrage til at frigøre arbejdskraft i det offentlige sundhedssystem:

Direkte tidsbesparelse for sundhedspersonalet
– Antal timer, der frigives ved at automatisere, digitalisere og effektivisere arbejdsgange eller ved at overtage opgaver, som tidligere krævede en menneskelig indsats.

Indirekte tidsbesparelse og effektivisering
– Færre genindlæggelser, færre ambulante besøg og færre indlæggelsesdage som følge af brug af konceptet.

Bedre mulighed for behandling i eget hjem
– Flere borgere kan behandles hjemme eller blive længere i eget hjem gennem brug af konceptet.

I projektansøgningen udarbejdes velunderbyggede estimater og ved projektafslutningen følges der op for at dokumentere realiserede resultater.

Krav til videninstitutionernes aktiviteter i projektet:

Det er en forudsætning, at videninstitutionernes aktiviteter i projektet er af ikke-økonomisk karakter. Det er ved denne vurdering lagt til grund, at:

Videninstitutionerne i hele projektets levetid opfylder definitionen på en ”forsknings- og videnformidlingsinstitution”, jf. pkt. 16, litra (cc) i rammebestemmelserne.
Videninstitutionernes aktiviteter udelukkende er forankret i dens primære aktiviteter, jf. pkt. 19-21 i rammebestemmelserne, dvs.:
- uddannelse med henblik på flere og bedre kvalificerede menneskelige ressourcer.
- uafhængig forskning og udvikling med henblik på at opnå mere viden og bedre forståelse, herunder forsknings- og udviklingssamarbejde, hvor forskningsinstitutionen eller forskningsinfrastrukturen deltager i reelt samarbejde, jf. nedenfor.
- bred formidling af forskningsresultater på et ikke-ekskluderende og ikke-diskriminerende grundlag, for eksempel gennem undervisning, databaser med fri tilgængelighed, fri publikation eller fri software
- eller i videninstitutionens viden overførselsaktiviteter, hvor de udføres enten af forskningsinstitutionen eller forskningsinfrastrukturen, herunder deres afdelinger eller datterselskaber, eller i samarbejde med eller for en sådan enhed, og hvor alle fortjenester fra disse aktiviteter geninvesteres i forskningsinstitutionens eller forskningsinfrastrukturens primære aktiviteter.
Videninstitutionerne fører adskilte regnskaber mellem ikke-økonomiske og eventuelle økonomiske aktiviteter, medmindre der er tale om, at de økonomiske aktiviteter har accessorisk karakter, jf. pkt. 21 i rammebestemmelserne.

Det er en forudsætning, at ovenstående er opfyldt, for at videninstitutionernes udgifter kan medtages i projektregnskabet og finansieres med de aftalte satser.

Ved reelt samarbejde forstås et samarbejde mellem mindst to uafhængige parter om at udveksle viden eller teknologi eller om at nå et fælles mål baseret på arbejdsdeling, hvor parterne i fællesskab definerer samarbejdsprojektets omfang, bidrager til dets gennemførelse og deler risiko og resultater. En eller flere parter kan afholde alle projektomkostningerne og således fritage andre parter for de finansielle risici. Kontraktforskning og levering af forskningstjenester anses ikke for samarbejde.