Mulighederne for danske virksomheder i Kina er store – og adgangen dertil kortere (end før)

Kan vi sælge vores løsning i Kina? Et nyt partnerskab mellem bl.a. Udenrigsministeriet og Danish Life Science Cluster vil gøre adgangen til det kinesiske marked nemmere og mere gennemskuelig for danske virksomheder med løsninger inden for life science- og velfærdsteknologi. Se med her og få svar på, om jeres næste eksporteventyr skal ske i Kina.

Det skal være nemmere for danske virksomheder inden for særligt medicinsk udstyr, healthtech, rehabilitering og hjælpemidler at få de første kommercielle erfaringer på det kinesiske hospitalsmarked – og på sigt blive et dansk eksporteventyr.

Danish Life Science Cluster har sammen med Udenrigsministeriet og Nordic Life Science Partners ApS etableret et partnerskab, som gør processerne for markedsadgang til det hastigt voksende kinesiske hospitalsmarked gennemskuelige og transparente.

– Mulighederne i Kina er store – og vejen dertil har næppe været kortere. Kompleksiteten og adgangsbarriererne for at stifte kommercielle erfaringer på det kinesiske hospitalsmarked er kraftigt reduceret, og det gør nu Kina til et spændende potentielt marked for danske virksomheder, siger Marco Thomas Lund, internationaliseringsrådgiver i Danish Life Science Cluster.

Få en step by step-model til Kina

En række af Danish Life Science Clusters medlemsvirksomheder har deltaget på webinaret: Få fast-track markedsadgang til det hastigt voksende kinesiske sundhedsmarked.

Se eller gense webinaret og bliv introduceret til det kinesiske marked og få en step by step-model for markedsadgang via præferencezonen Hainan Boao Lecheng International Medical Zone.

Danske virksomhederne kan bruge partnerskabet mellem Danish Life Science Cluster Udenrigsministeriet og Nordic Life Science Partners til at:

  • Få hjælp til at afklare potentialet for løsninger
  • Konkret matchmaking med private kinesiske hospitaler og klinikker
  • Rådgivning og sikre udnyttelse af de unikke fast-track godkendelsesprocedurer, som skal åbne op de første kommercielle erfaringer i Kina.

I samarbejde med de interesserede virksomheder arbejder vi nu videre med at indsamle data, som er vigtige for at kunne opnå de regulatoriske godkendelser for at kunne importere og kommercialisere virksomhedens løsning i det øvrige Kina (fastlandet).

Vil du lære mere om mulighederne for din virksomhed gennem partnerskabet, så kontakt Marco Thomas Lund.

SE OPTAGELSEN AF WEBINARET HER

For mere information

Internationaliseringsrådgiver

Marco Thomas Lund

Danish Life Science Cluster
HUB Hovedstaden
+45 2052 1635