AI: Vi skal holde fast – COVID 19 har vist, at det kan lade sig gøre

Det kommer til at tage lang tid, før AI for alvor bliver et brugbart værktøj i den danske sundhedssektor. Men vi skal fortsætte test og udvikling af AI-løsninger – og arbejde videre på de gode resultater fra COVID 19, der viser, hvad strategiske investeringer kan føre til.

Uden sundhedsdata og velfærdsteknologi kan vi ikke opretholde det danske sundhedsvæsen, vi kender i dag. Og lige nu er det vigtigste, at vi har viljen til at prøve – og modet til at tage de etiske diskussioner. Men Danmark er slet ikke på det niveau, hvor vi burde være, når man ser på vores uddannelsesniveau, registre og den generelle innovationslyst.

– Vi har brugt for meget tid på snak, bekymringer og lovgivning, og det betyder, at vi allerede er bagud i forhold til andre lande. Selvfølgelig skal der være styr på det juridiske, og medarbejdere og patienter skal have tillid til brugen af data. Men vi skal tage en beslutning i Danmark – skal vi være med helt fremme inden for AI-løsninger og optimering ved hjælp af sundhedsdata? Så skal vi investere, siger professor Mikael Boesen, Bispebjerg & Frederiksberg Hospitaler.

Det tager tid at skabe den gode business case med AI

I sundhedsvæsnet er vi vant til, at løsninger skal testes og valideres, og at effekten skal dokumenteres. Men udvikling af kunstig intelligens og AI-løsninger kræver ekstra tålmodighed.

– Området er stort og kompliceret, og der er mange forudsætninger, der skal opfyldes, inden vi kan se en succes. Vi skal fx. have adgang til gode strukturerede data, og vi har brug for kompetencer. Derfor er der behov for en villighed til at investere i dette område. Vi kan ikke forvente, at vi lynhurtigt kan skabe en business case og se resultaterne. Men vi skal holde fast i viljen til at forsøge os frem og ikke mindst modet til at diskutere etik, siger Mette Lindstrøm Lage, Center for sundhedsinnovation, Danske Regioner.

Skalering er afgørende for, om en løsning er en succes

Et af succeskriterierne for en AI-løsning er, ifølge Henning Langberg, innovationschef på Rigshospitalet, at løsningen kan skaleres, så det kommer til gavn i flere regioner eller kommuner.

– Vi skal være bedre til at dele vores viden og vores resultater fra forskning og pilotprojekter på tværs af landet. Vi begynder at have gode use cases, og vi kan vise, hvilken gevinst kunstig intelligens kan give. Nu skal vi have skabt et system, der løfter løsninger fra én region til hele landet – måske endda til udlandet, siger Henning Langberg.

AI-forordning på vej

Efterhånden som teknologierne i sundhedsvæsnet udvikles, bliver de juridiske udfordringer mere avancerede. Flere eksperter håber på klarere retningslinjer, når EU’s AI-forordning kommer på plads.

Professor Mikael Boesen fra Bispebjerg & Frederiksberg Hospitaler opfordrer forskere, klinikere, medarbejdere og ledere i sundhedssektoren til at holde fast i viljen og modet til at føre Danmark op i toppen af listen over lande, hvor AI optimerer sundheden.

– COVID 19 har jo netop vist os, at vi kan, hvis vi vil. Det er muligt at lave strategiske investeringer på et nyt område, der i sidste ende kommer patienten til gavn. Og med de enorme perspektiver, der er inden for kunstig intelligens, har vi simpelthen ikke råd til at lade være, siger Mikael Boesen.

AI og sundhedsdata i Danish Life Science Cluster

Som Danmarks nationale sundhedsklynge vil Danish Life Science Cluster være en landsdækkende samarbejdsplatform på området for sundhedsdata. Formålet er at facilitere og formidle en sikker brug af sundhedsdata i forretningsmodeller inden for life science og velfærdsteknologi.

Danish Life Science Cluster vil bl.a. tilbyde dialogmøder, innovationsprojekter, workshops, Booster Boads og webinarer om AI (Artificial Intelligence).

Følg med i nyhedsbrevet og få alle tilbuddene om AI-aktiviteter i Danish Life Science Cluster.

Foto: Danish Life Science Cluster.