Automatisering og robotter på danske hospitaler – hvad er behovene, og kan vi opfylde dem?

Der er stort potentiale i at integrere robotter og automatisering i det danske sundhedsvæsen. Robotter til eks. hygiejne, praktisk hjælp og administration kan frigøre mere tid, så medarbejderne kan beskæftige sig med patienterne. Men det kræver grundige overvejelser, test og evaluering at implementere en robot.   

En robot reagerer ikke altid, som en ingeniør måske tror, den ville gøre i nye sammenhænge. Området kan være rodet, og den skal undgå folk på sin vej.

Det betyder dog ikke, at integration af robotter ikke kan lade sig gøre – det er bare ikke så simpelt, som det lyder, fortæller Søren Udby, programleder ved Centre for Clinical Robots i denne artikel.

Ifølge Søren Udby har implementeringen af flere robotløsninger i det danske sundhedsvæsen et stort potentiale, men han er også meget opmærksom på det faktum, at et flertal af robotter ikke blot er plug and play.

– Håndteringen af sygehusenes dynamiske miljøer kræver yderligere overvejelser og grundige test og evaluering på stedet, som bl.a. CCR (Centre for Clinical Robots) har erfaring med, fortæller Søren Udby.

Offentlig-private partnerskaber kunne være en måde at integrere nye løsninger på

– Vi kommer tættere på at anvende nye robotløsninger, men undervejs afprøver vi også en masse forskellige ting. En af vores primære opgaver i Centre for Clinical Robots er at kvalitetssikre og afhjælpe eventuelle teknologiske “børnesygdomme”. Vi skal hjælpe med at udvikle teknologien, så vi er 100 procent sikre på, at den hjælper vores kollegaer med at sætte patienternes behov først. Især når vi taler om at integrere robotløsninger på hospitalsafdelinger, fortæller Søren Udby.

– Efterspørgslen og behovet for robotløsninger stiger, og vi vil gerne invitere flere virksomheder, store som små, til at være med i offentlig-private innovationsprojekter, hvor vi sammen kan facilitere udvikling, test og evaluering af teknologier. Dette samarbejde vil komme både virksomheder og hospitaler til gode. Jeg tror på, at dette kan gøre hele forskellen, slutter Søren Udby.

Hospital Automation Summit 2023

Vil du høre mere om automatisering og robotter, så vær med på Hospital Automation Summit i Odense den 24. maj 2023.

Se hele programmet og tilmeld dig

Hospital Automation Summit 2023 er arrangeret i et samarbejde mellem Danish Life Science Cluster, Odense Robotics, Teknologisk Institut, Centre for Clinical Robots og Syddansk Sundhedsinnovation.

Foto: Shutterstock