Døgnrytmemålinger giver mulighed for individuel tilpasset pleje og sammenhæng for borgere med demens
Døgnrytmemålinger er blevet et værdifuldt værktøj på Kerteminde Kommunes plejecentre. Målingerne bruges både til at sikre individuelt tilpasset pleje – og til at skabe sammenhæng i plejen for borgere, som er i rehabilitering eller som flytter på plejecenter fra eget hjem. Leverandøren håber, at døgnrytmemålinger bliver fast del af fremtidens demenspleje.
Man får værdifuld viden om mennesker, der er ramt af demens, ved at måle deres døgnrytmer. Døgnrytmemålinger kan bruges til at optimere indsatserne og til at forudsige og forbedre søvn og aktivitetsniveau.
Det viser et nyt kvalitetsudviklingsprojekt i Kerteminde Kommunes demenspleje, hvor personalet har foretaget systematiske døgnrytmemålinger på 95 borgere.
Det er første gang, døgnrytmen er målt systematisk og regelmæssigt på udvalgte borgere, og virksomheden bag målingssystemet håber, at resultaterne kan få positiv betydning for den samlede demenspleje i fremtiden.
Svenja Jaffari, innovationskonsulent i Syddansk Sundhedsinnovation, har forestået evalueringen, hvor hun bl.a. har interviewet personalet, som deltog i Kerteminde Kommunes kvalitetsudviklingsprojekt.
– Personalet på plejecentrene fortæller, at de har fået et nyt indblik i borgerens hverdag, nu hvor de kender deres aktivitetsmønstre over hele døgnet. Med døgnrytmemålingerne kan medarbejderne se, hvis en beboer har haft en urolig nat, som eksempelvis kan være med til at forklare borgerens opførsel den kommende dag. Derfor er målingerne blevet et vigtigt værktøj til at planlægge dagens aktiviteter, fortæller Svenja Jaffari.
Godt værktøj til at skabe sammenhæng i sundhedsvæsnet
Døgnrytmemålingerne er lavet på tre grupper af borgere. Dels på beboere på Kerteminde Kommunes plejecentre, dels på borgere på Rehabiliteringscenter Toften i Munkebo og endelig på en gruppe borgere i eget hjem. Personalet fortæller, at målingerne er et godt værktøj til at lære de borgere, der har demens, bedre at kende.
– Når en borger får brug for at komme på plejecenter, kan personalet allerede have et kendskab til ham eller hende, fordi de kender vedkommendes døgnrytme fra målinger i hjemmet. Personalet ved allerede, hvornår borgeren er mest aktiv i løbet af dagen, og hvornår han eller hun har brug for ro og hvile. Derved kan de hjælpe borgeren til at få en god søvn den første tid på plejecentret, hvor alle indtryk er nye, fortæller Svenja Jaffari.
Hvis en borger er i rehabilitering, kan døgnrytmen, som tidligere er målt i eget hjem, bruges til sammenligning og som mål for rehabiliteringsindsatsen. Målinger under et rehabiliteringsforløb kan vise, hvordan døgnrytmen ændrer sig og tydeliggøre, hvilke indsatser der har bedst effekt.
Sensor registrerer om borgeren ligger, sidder eller går
Forløbet i Kerteminde Kommune er en del af Danish Life Science Clusters projekt VISE – VelfærdsInnovation for Sundt Erhvervsfremme. Projektet skal via døgnrytmemålinger skabe bedre trivsel for borgere med demens.
Døgnrytmen registreres ved hjælp af en lille sensor, som sættes på borgerens ryg med et plaster. Virksomheden BRANE ApS har udviklet DEMOS-10, som er et system, der analyserer udvalgte borgeres døgnrytme. Sensor-plastrene måler, om beboeren er i ro eller aktiv, ligger, sidder eller går.
Hvad får personalet ud af målingerne?
De vigtigste resultater af kvalitetsudviklingsprojektet i Kerteminde Kommunes demenspleje er:
- Personalet opnår ny indsigt i borgerens trivsel med døgnrytmemålinger. Personalet fik ny indsigt i borgernes trivsel ud fra døgnrytmemålingerne hos hver anden af de borgere, hvor personalet ikke havde forventning om dårlig trivsel, og hos flere end 3 ud af 4 borgere, hvor personalet havde mistanke om mistrivsel.
- Personalet kan justere plejen ud fra døgnrytmedata. I alle 32 tilfælde, hvor der er iværksat nye handleanvisninger, er der brugt viden fra identificerede døgnrytmehændelser.
- Borgernes niveau for trivsel fastholdes i ½ til ¾ år. Med systematiske og regelmæssige døgnrytmemålinger er det lykkedes at fastholde et uændret trivselsniveau for borgerne, som ellers ofte i kraft af deres demenssygdom ville have vist nedadgående tendens.
- Personalets individuelle og fælles faglige vidensgrundlag og fokus på borgere med demens styrkes.
Download den sammenfattende rapport her
Resultater kan forbedre potentialet for personlig pleje
Nationalt Videnscenter for Demens anslår, at godt 87.000 mennesker på 65 år eller derover i dag lever med demens. Antallet forventes at vokse til mere end 134.000 mennesker i 2035 som følge af en stigende ældrebefolkning.
Derfor håber Jens Branebjerg, direktør i BRANE, at resultaterne fra Kerteminde Kommune kan være med til at sætte yderligere fokus på potentialet inden for demenspleje.
– Vores ambition er, at døgnrytmemåling både vil give bedre og mere personlig tilrettelagt pleje. Dette indebærer bl.a. større effektivitet i demenspleje, hvor behovet er særligt stort i fremtiden. Derfor håber vi, at resultaterne fra dette projekt også kan hjælpe borgere med demens i landets andre kommuner til at få den bedst mulige individuelle pleje, siger Jens Branebjerg.
Fakta:
- Der er i projektet gennemført 147 døgnrytmemålinger på 95 borgere. Der er gennemført fra 1 til 8 målinger pr. borger.
- Projektet er et kvalitetsudviklingsprojekt gennemført i Kerteminde Kommunes demenspleje. Kommunen har samarbejdet med SDU, Syddansk Sundhedsinnovation (SDSI) og BRANE ApS. Projektet er gennemført i perioden fra september 2020 til og med september 2021.
- Dette projekt er et delprojekt under VISE programmet (Velfærdsinnovation for Sundt Erhvervsfremme). VISE programmet er finansieret af den Europæiske Fond for Regional Udvikling under EU.
- Syddansk Sundhedsinnovation (SDSI) har gennemført en evaluering baseret på et mixed-method evalueringsdesign. Fokus har været på ledernes og plejepersonalets oplevelser i forbindelse med implementeringen af døgnrytmemåling med DEMOS-10.
Foto: Georg Arthur Pflueger, Unsplash