Er det for grænseoverskridende at tale om sund kropsvægt på arbejdspladsen?

Det er nærmest en selvfølge i dag, at der er grænser for, hvor man må ryge henne – også på arbejdspladsen. Det samme gælder for indtagelse af alkohol. Men sådan har det ikke altid været.

Engang blev der set skævt til at indføre indskrænkninger, og det var i første omgang den samme holdning, der blev præsenteret, da arbejdspladser begyndte at tilbyde sundhedsfremme og træning i arbejdstiden for medarbejderne for 15 år siden.

Men det har ændret sig fuldstændig, og fra at eksempelvis store dele af fagbevægelsen var bekymrede og kritiske over for, at arbejdspladsen skulle aktivt tilbyde sundhedsfremmende tilbud, er de nu fortalere. Det bliver set på som et tilbud og en gode for medarbejderne, frem for at arbejdsgiverne blander sig i sine ansattes sundhed.

Sådan kan arbejdspladsen bidrage

Og den ændring kan vi også stå over for, når snakken bevæger sig ind på temaet sund kropsvægt. Det fortæller forskningschefen på National Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Andreas Holtermann, i hvert fald.

– Hvis vi skal lykkes med en konstruktiv dialog, skal vi nok lære af, hvordan det lykkedes at få sundhedsfremme ind som et naturligt tilbud på mange danske arbejdspladser. Det vigtigste dengang var, at vi stoppede med at diskutere, hvor ansvaret for nedsat sundhed blandt medarbejdere lå og i stedet talte om, hvordan en arbejdsplads kan bidrage til at fremme sundhed, siger han.

– Jeg tænker, at det samme gælder for sund kropsvægt. Vi skal væk fra antagelsen om at overvægt alene er individets eget ansvar. Overvægt udspringer bl.a. fra genetik, arven fra ens forældre, socioøkonomi, omstrukturer i samfundet og ens arbejde. Det er en række faktorer, som man ikke selv bare kan ændre på. På den måde kan vi rykke diskussionen over til, hvad arbejdspladserne kan bidrage til for medarbejdere – og for arbejdspladsens bundlinje.

Hårdt arbejde kan være en barriere for sunde løsninger

Uanset om man sidder foran computeren, eller om man går rundt hele dagen på sit arbejde, så kan en indsats for sund kropsvægt ifølge Andreas Holtermann være gavnlig.

Hvis man sidder stille i 7-8 timer om dagen, kan medarbejderne risikere at udvikle overvægt på baggrund af inaktivitet. Og hvis man har et fysisk aktivt job, kan udmattelsen efter arbejdstid være en betydelig barriere for at være fysisk aktiv og at spise sund mad.

– På den måde er arbejde og fritid ikke opdelt, siger Andreas Holtermann.

Arbejdsmarkedet har brug for hænder

Samtidig kan det – især for dem med et fysisk aktivt job – være vigtigt med en sund kropsvægt for at udføre opgaverne i mange år. Og lige netop det aspekt bidrager også til, at Andreas Holtermann tror på, at emnet vil få øget fokus i de kommende år.

Den del er nemlig ikke bare vigtig for virksomhederne og medarbejderne, men også for arbejdsmarkedets partere, politikere og pensionskasser. En sund kropsvægt er af betydning for, hvor længe man har evne til at være aktiv på arbejdsmarkedet, og derfor meget aktuelt, siden der er brug for flere hænder på arbejdsmarkedet i takt med at befolkningen bliver ældre.

Værdien for virksomhederne

I Erhvervsfyrtårn Life Science – Sund Vægt er en række pilotprojekter i gang. Nogle af dem fokuserer på sunde arbejdspladser og tilbyder f.eks. deltagerne online coaches, der kan hjælpe med at tilrettelægge kost. Nogle af deltagerenes daglige aktivitet på arbejdet bliver også registreret, så man nemmere kan lave løsninger, der kan sikre et sundere arbejdsliv.

Erfaringerne fra de projekter fortalte Andreas Holtermann om på Erhvervsfyrtårnets Summit i et panel med Albertslunds borgmester Steen Christiansen og Ditte Hjort Laursen fra Liva Healthcare. Det skete i Mærsk-Tårnet foran cirka 100 gæster fra Erhvervsfyrtårn Life Science – Sund Vægt.

Alle tilbuddene i projekterne er frivillige, og selvom det sikrer, at deltagerne rent faktisk har engagementet til at være med, så er risikoen også, at det er de mest ressourcestærke, der takker ja til tilbuddet – og ikke dem med størst behov, påpeger Andreas Holtermann. Han understreger dog, at frivillighed er den rette vej at gå for at sikre netop engagementet.

Især digitale virkemidler er løsninger, som virksomheder kan komme til at tilbyde til ansatte, hvis de skal overvægt til livs, forudser Holtermann. Men et andet vigtigt aspekt er også, hvordan indsatsen kan skabe værdi for virksomhederne.

– Kan det hjælpe på deres bundlinje? Da nogle slagterier og rengøringsfirmaer indførte træning i arbejdstiden, reducerede det medarbejdernes smerter, og det gav både sundere medarbejdere og en bedre bundlinje. Den kombination skal man også finde for sund kropsvægt, siger han.

TRE VIGTIGE LÆRINGSPUNKTER

Andreas Holtermann fremhæver tre ting, der især gjorde udslaget fra, at tilbuddene om sundhedsfremme og træning blev accepteret på arbejdspladserne:

• Vi lykkedes med en konstruktiv dialog, hvor vi ikke pegede fingre ad hinanden, men i stedet talte om, hvordan arbejdspladsen kunne hjælpe til at fremme sundhed.
• Træning på arbejdspladsen blev kommunikeret som et tiltag for at styrke medarbejderens evne og mulighed for at udføre sit arbejde, og ikke for at fremme den generelle sundhed. På den måde blev tiltaget en ”fysisk efteruddannelse”, som forbedrede medarbejderens evne til at udføre sit arbejde.
• Nogle virksomheder indførte træning i arbejdstiden og så, at deres medarbejderes smerter og sygefravær blev reduceret. Det førte til både sundere medarbejdere og en styrket bundlinje for virksomhederne