Er du Danish Life Science Clusters nye erfarne og ambitiøse økonomichef?
Er du en stærk leder inden for økonomi og regnskab, der kan drifte og udvikle en økonomifunktion? Er du vant til at have overblik og indtage en rådgivende rolle over for ledelsen af virksomheden? Og trives du med at arbejde i en kompleks organisation med mange interessenter? Så søg stillingen som økonomichef i Danish Life Science Cluster. Ansøgningsfrist er den 10. februar 2023.
Som økonomichef hos Danmarks nationale klynge for life science og velfærdsteknologi, Danish Life Science Cluster, får du en central placering med ansvar for ledelse og udvikling af Danish Life Science Clusters samlede økonomi og økonomistyring. Du refererer direkte til vores CEO og arbejder tæt sammen med den øvrige ledelse og organisation. Dit arbejdssted kan være København, Odense, Aarhus eller Aalborg.
Din opgave i en kompleks organisation, der er delvist finansieret af medlemsbidrag og delvist af offentlige bevillinger, er, at holde fuldt fokus på, at indtægter og udgifter stemmer i hele organisationen. Du skal kunne arbejde på tværs af organisationen i en bred projektportefølje med forskellige interessenter, bevillingstyper og dokumentationskrav. Du skal sikre, at konkrete indsatser nøje er koblet sammen med styring af økonomi og forretningsudvikling med strategiske overblik og sans for detaljen.
Stillingen er nyoprettet, og en af dine væsentlige opgaver bliver at opbygge vores fremtidige økonomi set-up med fokus på opgaveløsning, ansvar, uddelegering og organisering. Du får ansvaret for bl.a. budgetter, økonomistyring, projektøkonomi og afrapportering, likviditetsstyring og regnskabsaflæggelse samt udarbejdelse af ledelsesinformation og afrapportering til bestyrelsen. Du bidrager herigennem med økonomiske nøgletal, der medvirker til at kvalificere de økonomiske og administrative beslutninger.
Ansvarsområderne i stillingen består bl.a. af følgende:
- Overordnet økonomistyring
- Udarbejdelse og afstemning af budgetter
- Administration og styring af indtægter fra offentlige bevillinger
- Hjælpe programlederne med økonomisammensætningen i deres projekter
- Indkøb og indkøring af nye systemer til at understøtte
- Udarbejdelse og afstemning af årsregnskab
Din profil
Vi søger en kandidat, der har en relevant videregående uddannelse inden for økonomi. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra offentligt-privat samarbejde, herunder indsigt i samarbejde med styrelser og/eller ministerier. Hvis du har erfaring med EU-strukturfondsprojekter og statsstøtteregler, er det også en fordel.
Derudover forventer vi, at du:
- Har ledererfaring, gerne fra ledelse i en kompleks organisation
- Har gode kommunikationsevner og kan formidle budskaber på en letforståelig måde
- Har stor indsigt i økonomistyring og controlling
- Er god til at se muligheder på tværs af organisationen
- Kan assistere vores CEO, ledergruppe og bestyrelse med økonomisk overblik
Vi tilbyder dig
- Et spændende og udfordrende job i et ambitiøst og udviklingsorienteret miljø
- Gode muligheder for at præge indhold og skabe gode resultater
- En uformel og åben organisation, hvor samarbejde og de gode relationer internt såvel som eksternt er nøglen til succes
- Faglige og personlige udviklingsmuligheder gennem alsidige arbejdsopgaver, der vil udfordre din viden og kompetencer
Vi stræber efter en passende balance mellem arbejds- og privatliv og tilbyder gode muligheder for at tilrettelægge arbejdet fleksibelt. Du skal forvente en vis grad af rejseaktivitet i forbindelse med møder i andre af Danish Life Science Clusters regionale hubs.
Stillingen er en fuldtidsstilling og med løn efter kvalifikationer. Tiltrædelse hurtigst muligt.
Er du interesseret?
Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.
Send din ansøgning vedlagt CV og dokumentation for uddannelse via ansøgningsknappen nederst. Ansøgningsfrist er den 10. februar 2023.
Har du spørgsmål til stillingen, eller ønsker du flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte CEO Diana Arsovic Nielsen, dan@danishlifesciencecluster.dk, eller 41 43 00 76.
Om Danish Life Science Cluster
Danmarks nationale klynge for life science og velfærdsteknologi, Danish Life Science Cluster, er samlingspunkt for sundhedsinnovation – både for virksomheder, videnmiljøer, hospitaler, kommuner og organisationer inden for life science og velfærdsteknologi.
Gennem ambitiøst samarbejde på tværs bringer vi viden og forskning i brug i virksomhederne, så der skabes nye innovative løsninger og produkter til gavn for sundhedsvæsen og borgere.