Er sundhedssektoren FOR robust? Vi skal have mod til at diskutere store strukturelle ændringer
Inden vi kan skabe innovation på sundhedsområdet, er der behov for en helt overordnet diskussion af sundhedsvæsnets struktur. De forskellige sektorer skal være enige om, hvor ansvaret ligger, og hvordan vi skal prioritere. Den overordnede struktur i sundhedssektoren var til debat, da Danish Life Science Cluster inviterede til videndeling på ’Når Innovation Lykkes’
Måske er sundhedssektoren i virkeligheden FOR robust?
Er den så robust, at vi er blevet for dårlige til at ændre os og tilpasse sundhedssektoren til tidens krav?
Hvis sundhedsområdet skal leve op til nutidens og fremtidens udfordringer, er der i hvert fald behov for, at vi tør diskutere strukturer, ansvarsområder og arbejdsgange.
Sådan lød det bl.a. fra panelet, da moderator Klaus Larsen, IT-direktør, Region Nordjylland lagde op til en diskussion om sundhedssektorens robusthed på innovationsdagen ’Når Innovation Lykkes’ i Aalborg i april.
Har vi den rette opbygning?
Vi kan ikke skabe innovation, før vi er enige om strukturer, ansvarsområder og prioriteringer, påpegede Charlotte Fuglesang, plejefaglig direktør, Regionshospital Nordjylland under debatten.
– Det er afgørende for fremtidens fordeling af ressourcer, at hele strukturen for sundhedssektoren kommer til diskussion. Jeg mener ikke, vi kan ikke skabe et sammenhængende teknologisk sundhedsvæsen, før vi har taget den meget vigtige diskussion, sagde hun.
For få ressourcer?
Et af de område, som har brug for et grundigt eftersyn, er forebyggelse, mener bl.a. Diana Arsovic, direktør i Danish Life Science Cluster.
– Vi hænger os ofte i, at sundhedssektoren har for få ressourcer, men jeg synes i stedet, vi skal se på, om vi anvender ressourcerne rigtigt. Vi skal væk fra at se sundhed som en omkostning når folk bliver syge, til i stedet at fokuserer på at investere i forebyggelse, så mange flere forbliver raske. Et fokus på forebyggelse er en investering i livet, sagde Diana Arsovic på ’Når Innovation Lykkes’.
Forebyggelse og sundhedsfremme har en kortere historie som vidensområde sammenlignet med sygehusområdet, tilføjede Charlotte Fuglesang.
– Så der må udvises tålmodighed med opbygning af en ny og anderledes tænkning, så kommunernes fokus i den fremadrettede forebyggelse være rettet mod egentlig sundhedsoplysning og kulturel forandring.
Vi skal belønne dem, der tør
Det er en kæmpe opgave at ændre processer, der har fungeret i mange år, men vi er nødt til det, sagde Marie Lommer Bagger i debatten. Hun har selv en baggrund som sygeplejerske og er nu direktør i virksomheden, MeasureLet og dermed leverandør til sundhedssektoren.
– I stedet for at lægge baren efter, hvor mange patienter der behandles på sygehusene og hos lægen, burde vi belønne de indsatser, der holder folk raske. Vi skal have en incitamentskultur, hvor vi også hylder dem, der tør at tage chancerne og satse på at skabe innovation i forebyggelsen. Og for at få mere fokus på forebyggelse er der brug for lederskab og for at ledelserne tager ejerskab for nye løsninger, der kan forebygge sygdom og forværringer, mener Marie Lommer Bagger.
Knapt 500 deltog på ’Når Innovation Lykkes’ – heriblandt 54 udstillere.
Eventet er arrangeret af Danish Life Science Cluster og byLink i samarbejde med SOSU Nord, Aalborg Kommune, Hjørring Kommune, Region Nordjylland, Public Intelligence og DigiRehab.
Arrangementet er medfinansieret af Den Europæiske Union.