I Norge findes masser af inspiration til fremtidens pleje i Danmark

40 deltagere fra kommuner, styrelser, interesse- og brancheorganisationer samt virksomheder var repræsenteret, da de rejste med båd til Norge for at blive klogere på nordmændenes løsninger for velfærds- og sensorteknologi. Ude på vandet stod de mange forskellige interesser klart, og lysten til at finde nye løsninger til gavn for borgerne lyste op.

Engang lød sloganet, at det er dejligt at være norsk i Danmark.

Men hvis man arbejder med velfærds- og sensorteknologi, så er det også helt fint at være dansker i Norge og blive lidt klogere på vores naboers metoder inden for det område.

I Norge har de siden 2014 arbejdet målrettet igennem et nationalt velfærdsteknologiprogram med at gøre brug af sensorer og velfærdsteknologi i ældreplejen, og det giver dem blandt andet mulighed for meget hurtigere at vide, om en borger er faldet, eller om en dement har forladt sit værelse.

I Danmark er den type tilsyn typisk mere håndholdt. Her skal plejepersonalet ind og kigge til beboerne i løbet af natten for at sikre, at alt er ok, mens man i Norge er godt i gang med at gøre processen mere digital.

Hvad må man med kameraer og sensorer?

Den store knast i Danmark handler om privatlivets fred, og hvad man som offentlig institution kan få mulighed for at gøre med hjælp fra eksempelvis kameraer og sensorer, og det var noget af det, som deltagerne på Oslo-båden skulle diskutere.

– Det var en virkelig god måde at få alle folk til at tale sammen. Ude på havet var der dårlig dækning og wifi-koden blev først udleveret senere i programmet. Begge dele var godt, for så fik vi alle engageret os meget mere i debatten. Jeg nød det, siger Sara Rosager Mortensen, der er projektleder i afdelingen for digitalisering og teknologi i Assens Kommune.

Hun fremhæver, at hun – udover at få en masse viden om sensor- og velfærdsteknologi, såvel praktisk som strategisk – fik nyt indblik i og viden om de mange forskellige interesser, de forskellige aktører på området har. Både fra andre kommuner, virksomheder samt statslige organisationer og interesseorganisationer.

– Det er jo ikke så tit, at vi alle sammen er i lokale sammen. Men det er vigtigt fra tid til anden, for hvis ikke jeg forstår præmissen for de andre parters interesse, og de ikke forstår præmissen for min interesse som kommune, så er det svært at komme videre. Det fungerede enormt godt, og det er også meget givende at have fået sat ansigt på folk – så er den næste kontakt noget nemmere at tage fremover, tilføjer hun.

Har sparet tusindvis af timer

Udover at afholde workshops på skibet og diskutere mulige løsninger og implementeringsmuligheder for teknologierne, skulle deltagerne i Norge også have oplæg fra det norske sundhedsministerium, KS – en slags pendant til KL i Danmark – og besøge et norsk plejehjem, hvor teknologierne spiller en stor rolle for plejen.

Nordmændene selv anslår, at teknologierne siden velfærdsteknologiprogrammets start i 2014 har sparet har sparet omkring 62 millioner norske kroner og næsten 40.000 timer på pleje. Og årsagen til at løsningerne er blevet implementeret bygger især på, at KS – Kommunesektorens Organisasjon – har haft en drivende rolle for at teste løsningerne af i en række kommuner og derefter få bredt det ud.

Deltagerne fik oplæg, da de kom frem til Norge.

På det plejehjem, deltagerne besøgte, er der installeret kameraer i alle 140 værelser, sådan at de nemt kan slås til og fra.

Hvis en borger har accepteret brugen af sensorteknologien, vil plejepersonale få advarsler på deres telefon, hvis en borger eksempelvis ligger på jorden, og de kan tjekke til beboeren uden at forstyrre deres nattesøvn.

Kameraet vil optage 10 sekunder og derefter destruere klippet, og der er ansat en IT-medarbejder med ansvar for teknikken på få plejehjem, og som sikrer at ledelsen og medarbejderne er klædt på til at bruge udstyret.

Terminologien skal på plads

Men i Danmark er brugen slet ikke lige så udbredt.

Herhjemme er det nemlig svært at få lov til at føre tilsyn med borgerne digitalt, mens det i Norge er muligt for plejepersonalet at vurdere, at digitalt tilsyn er den bedste løsning for borgerne, såfremt borgerne ikke har selv kan give samtykke på grund af fysiske eller psykiske forstyrrelser, demens eller psykisk udviklingshæmning.

Jørgen Holm, der er partner i virksomheden Alerto, som leverer sensorløsninger for nødkald til ældre, bed også mærke i den del fra turen.

– I Norge har de arbejdet noget mere med terminologien og virkelig fået drejet fokus hen imod, at det er en fordel for borgerne med de her digitale løsninger. I Norge taler man ikke om overvågning eller kamerakig – man taler om digitalt tilsyn, og det kan måske være med til at afmystificere de her teknologier at tale om dem på en anden måde, siger han.

Nyttig og inspirerende tur – og gode alternative rammer

Jørgen Holm fremhæver ligeledes den større forståelse for forskellige aktørers interesser som noget han tager med fra turen. For ham var det især gavnligt at forstå kommunernes interesse, som ofte er kunder til hans produkter.

– Og det er jo vigtigt at forstå for os, siger han og tilføjer om turen.

– Det var en sjov tur, men også nyttig og inspirerende. Det var godt tænkt med de alternative rammer.

De 40 deltagere satte sig efterfølgende for – i mindre grupper – at dykke ned i forskellige af de emner, der blev diskuteret på turen, og finde på mulige løsninger på de problemer.

– Jeg hopper gerne på en båd igen og tager flere af diskussionerne ude på havet. Det skal der ikke være tvivl om, slutter Sara Rosager Mortensen.

Turen til Norge var arrangeret af Danish Life Science Cluster og Gladsaxe Kommune.

For mere information

Projektleder

Nanna Broch Mortensen

Danish Life Science Cluster
Internationalisering
HUB Syddanmark
+45 2880 0096