International fundraiser/projektleder til innovativt team inden for life science

Nyt job vers 2

Vil du være med til at udvikle Danmarks nye life science-klynge? Og udvikle internationale partnerskaber og innovationssamarbejder? Så er det måske dig, vi søger som fundraiser/projektleder i Danish Life Science Cluster.

Danish Life Science Cluster skal opbygge et nyt team, og vi søger derfor en dygtig fundraiser/projektleder til vores HUB i Odense. Du bliver en del af et team, der arbejder med internationalisering. Teamet skal omsætte vores internationale strategi til handling og tegne Danish Life Science Cluster og vores ambitioner internationalt.

Målet er at udvikle projekter med fokus på kommercialisering og innovation, som matcher sundhedsvæsenets udfordringer, særligt inden for personlig sundhed, ulighed og bæredygtighed.

Din hovedopgave bliver at drive eksisterende internationale projekter samt at skrive nye projekter i samarbejde med internationale og danske partnere.

Vi søger dig, som har et bankende hjerte for det internationale – og som også gerne har viden om udfordringerne i sundhedsvæsnet og virksomheders udfordring med at skalere internationalt. Du er tillidsvækkende og initiativrig, kan lede projekter i en kompleks verden med forskellige fagligheder og sikre fremdrift i udviklingen af nye projekter, der matcher vores strategi.

Som Danmarks nationale sundhedsklynge har vi en stærk regional forankring via hubs i hele landet. Vores opgave er at omsætte den unikke danske forskning og viden inden for life science og velfærdsteknologi til nye og bedre kommercielle løsninger til gavn for virksomheder, sundhedsvæsen, kommuner og borgere i hele Danmark.

Dine opgaver

Som international fundraiser/projektleder i Danish Life Science Cluster vil dine primære arbejdsopgaver være at:

  • Lede, deltage i og repræsentere Danish Life Science Cluster i internationale netværk og samarbejder.
  • Arbejde strategisk med international fundraising samt at sikre, at vores bidrag til internationale ansøgninger er af høj kvalitet og flugter med vores strategi.
  • Styrke og udvikle klyngens internationale arbejde ud i alle fem hubs og økosystemet, der består af kommuner, regioner, videninstitutioner og virksomheder.
  • Opbygge og vedligeholde relationer og skabe et godt samarbejde med internationale erhvervsfremmeaktører som de regionale EU-kontorer, erhvervshusene, Trade Council, innovationscentrene og brancheforeningerne.

Din profil

Vi søger en fundraiser/projektleder, som har dokumenteret erfaring med fundraising/projektledelse af innovationsprojekter internationalt.

Du skal være en teamspiller og have lyst til at være med til at udvikle og tegne det internationale team i Danish Life Science Cluster. Du er analytisk og har gode formidlingsegenskaber og evne at facilitere samarbejder i multikulturelle og multisektorielle kontekster. Du skal være i stand til at arbejde med partnerskaber, der rummer mange interesser, og som arbejder ud fra forskellige forudsætninger.

Du har en akademisk og/eller en kommerciel baggrund, kendskab til life science og/ eller velfærdsteknologisektoren og gerne erfaring med international forretningsudvikling. Du skal være opsøgende, tillidsvækkende, initiativrig og skal kunne samle trådene og sikre fremdrift.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job, hvor der er gode muligheder for at præge indholdet og skabe unikke resultater. Du kommer til at indgå i et internationalt team, der værdsætter faglighed, arbejdsglæde og humor. Vi lægger stor vægt på kontinuerlig faglig og personlig udvikling. Vi stræber efter en passende balance mellem arbejds- og privatliv og tilbyder gode muligheder for at tilrettelægge arbejdet fleksibelt. Du skal forvente nogen grad af rejseaktivitet i forbindelse med internationale møder samt møder i andre af Danish Life Science Clusters regionale hubs.

Stillingen er en fuldtidsstilling og med løn efter kvalifikationer. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Primært arbejdssted

Danish Life Science Cluster HUB Syd, Forskerparken 10H, 5230 Odense M.

Ansøgning

Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Send din ansøgning vedlagt CV og dokumentation for uddannelse via ansøgningsknappen nederst.

Ansøgningsfrist er 1. april kl.12.00. Første samtalerunde afholdes fredag den 8. april. Anden samtalerunde afholdes tirsdag den 12. april.

Søg jobbet som fundraiser/projektleder her

For mere information

Fundingchef

Karen Lindegaard

Danish Life Science Cluster
HUB Syddanmark
+45 2461 1931