Kommuner og regioner skal spille en større rolle i innovationen af sundhedssektoren

Kommuner og regioner skal have bedre forhold i offentlige private partnerskaber. Hvis den offentlige part ikke får tilført ressourcer, når de skal udvikle eller teste nye sundhedsløsninger, kan værdifuld viden gå tabt. Derfor vil Danish Life Science Cluster slå et slag for, at offentlige parter fremover kompenseres i OPI-projekter.

– Vi kan tydelig se, at resultater bliver stærkere i de projekter, hvor en kommune eller et hospital har fået støtte til at samarbejde med en virksomhed eller videninstitution. Medarbejdere på alle niveauer får nemmere ved at forpligte sig, når deres arbejdstid i projektet bliver godtgjort. Derfor bør offentlige parter – som kommuner og sygehuse – også være økonomiske partnere i innovationsprojekter, mener Søren Parmar-Sielemann, COO i Danish Life Science Cluster.

Kommuner og mindre hospitaler skal have råd til innovation

Tal fra Center for Offentlig Innovation viser, at 69 % af de offentlige innovationer er sket i samarbejde med en eller flere eksterne samarbejdspartnere.

I de fleste forsknings- og innovationsprojekter indgår et universitetshospital eller et universitet, som har deres eget udviklingsbudget.

Men når den offentlige part er en kommune eller et mindre hospital, er der ofte ikke en pulje til udviklingsaktiviteter. Derfor bør der være afsat projektpenge til kommuner og hospitalers arbejdsløn, hvis de ikke selv har budget. Det mener Danmarks klynge for life science og velfærdsteknologi, Danish Life Science Cluster, som netop nu driver flere end 20 innovationsprojekter.

Nødvendigt engagement

Virksomheden BRANE Aps. har netop gennemgået et innovationsprojekt i Danish Life Science Cluster. Virksomheden bakker op om, at det er en klar fordel, at den offentlige part får ressourcer til at deltage i innovationsarbejdet. BRANE har testet og tilpasset analyser af døgnrytmen for borgere med en demenssygdom i Kerteminde Kommune.

– Vi har tydeligt kunne mærke, at medarbejderne i Kerteminde var engagerede i samarbejdet. De dykkede ned i vores løsning, og de har brugt meget tid på selv at udvikle deres arbejdsgange og på at komme med brugbar feedback til os. Det har været et meget værdifuldt projekt pga. medarbejdernes engagement, fortæller Jens Branebjerg, CEO i BRANE.

Har prioriteret projektet i hverdagen

I projektet med BRANE får Kerteminde Kommune dækket deres omkostninger på timebasis. Det gælder både for projektlederen og for de godt 15 demensnøglepersoner, som har gennemført det praktiske arbejde på kommunens plejecentre, rehabiliteringscenter og i hjemmeplejen.

– Nu hvor vi får godtgjort vores arbejdstimer, har vi prioriteret tiden i projektet i en travl hverdag. Vi har haft overskud til at se langtidseffekten af døgnrytmeanalyserne. Jeg har kunnet bakke vores demensnøglepersoner op, når de kom med forslag og tilbagemeldinger, forklarer faglig koordinator i Kerteminde Kommune, Rikke Solberg.

Døgnrytmemålinger kan forbedre plejen

Kerteminde Kommune har i projektet optaget og analyseret døgnrytmen for mere end 115 borgere, der er ramt af demens. Optageren sidder i et lille plaster på borgerens ryg.

Optagelserne giver informationer om, hvorvidt borgeren er urolig om natten, f.eks. pga. smerter, mange toiletbesøg – og derfor får for lidt søvn.

– Vi har været med til at udvikle et værdifuldt værktøj, som har stor effekt for vores borgere med demens, deres pårørende og vores medarbejdere. Med de individuelle målinger kan vi tilbyde en pleje, der er endnu mere tilpasset den enkelte borger, forklarer, Rikke Solberg.

Gode erfaringer kan højne niveauet for behandling i andre kommuner

– De gode erfaringer fra projektet kan hjælpe andre til at tilbyde personlig tilrettelagt behandling til deres borgere. Tilbagemeldingerne fra Kerteminde Kommune har været med til at optimere vores produkt, så det fremover bliver nemmere for andre kommuner at implementere det i deres dagligdag, forklarer Jens Branebjerg.

– Langt størstedelen af det danske sundhedsvæsen er offentlig, og derfor er kommuner og hospitaler et uundværligt hjørne i den trekant, der hedder OPI – offentlig privat innovation. Som den største kunde er det offentlige en helt central partner i udviklingsarbejdet – derfor skal de have ressourcer til at engagere sig, siger Søren Parmar-Sielemann.