Projektleder – specialkonsulent søges inden for life science

Nyt job vers 2

Trives du i en hverdag med en bred kontaktflade af bl.a. forskere, virksomheder, hospitaler? Roskilde Universitet og Danish Life Science Cluster søger sammen en projektleder til en ny indsats for at styrke life science-området i Region Sjælland. Dit primære arbejdsted bliver Roskilde men med mange aktiviteteter i bl.a. Biotekbyen Kalundborg og resten af regionenen.

Arbejdsopgaver og kvalifikationer
Roskilde Universitet søger en projektleder (specialkonsulent) til at drive universitets styrkede regionale indsats inden for life science-området. Den primære del af indsatsen vil bestå af projektledelse af en regional satsning i regi af Danish Life Science Cluster, som støttes af et stærkt regionalt konsortium. Konkret går det ud på at gennemføre en række brobygningsaktiviteter mellem aktører på området; virksomheder, videninstitutioner, hospitaler, erhvervsfremmeaktører etc.

Projektlederen vil blive en vigtig brik i Roskilde Universitets ønske om yderligere at understøtte forskningsmiljøerne inden for sundhedsområdet gennem innovative samarbejder med virksomheder og hospitaler. Projektlederen forventes derfor også at have en aktiv tilstedeværelse i regionens øvrige relevante økosystemer, særligt omkring Biotekbyen Kalundborg og Nykøbing Falser Sygehus, herunder aktører som Professionshøjskolen Absalon, Knowledge Hub Zealand og Athena-Huset.

Vi forventer, at du har følgende profil:

  • Relevant akademisk uddannelse, for eksempel cand. merc, cand.soc, eller lignende
  • Mindst 5 års relevant erhvervserfaring
  • Solidt kendskab til forskningsverdenen og innovationssamarbejde
  • Dokumenteret erfaring med projektledelse
  • Domænekendskab inden for sundhed er en fordel

Om os
Du bliver en del af afdelingen Kommunikation og Rektorsekretariat, Team Eksterne Samarbejder. RUC Eksterne Samarbejder er den brede indgang til Roskilde Universitet for eksterne samarbejdspartnere. Vi arbejder med innovation og iværksætteri og har et strategisk fokus på Roskilde Universitets regionale engagement. Stillingen rummer gode muligheder for sparring, men du skal i høj grad kunne arbejde selvstændigt og være initiativrig.

Der vil være tilknyttet en styregruppe for særindsatsen i regi af Danish Life Science Cluster bestående af aktører i konsortiet bag ansøgningen.

Mere information

For yderligere oplysninger om stillingen venligst kontakt Teamleder Allan Grønbæk på (+45) 4674 3332 eller Cluster Key Account Manager Adam Baden på (+45) 4674 2051. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler d. 21. september med deltagelse af en række centrale regionale partnere. Ansøgningen vil således deles med andre organisationer end Roskilde Universitet gennem universitetets rekrutteringssystem.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er til besættelse den 1. november 2022 eller snarest derefter. Du ansættes som specialkonsulent og aflønning sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC, og der er mulighed for forhandling af et individuelt tillæg. Stillingen er tidsbegrænset til den 31. december 2024.​

Arbejdsstedet er Roskilde Universitets campus i Trekroner, men aktiv tilstedeværelse i regionens relevante økosystemer, særligt omkring Biotekbyen Kalundborg og Nykøbing Falster Sygehus er en forudsætning for jobbets udførelse. Der må således forventes nogen rejseaktivitet.

​​Ansøgning  

Søg stillingen her.

Ansøgningen skal indeholde:  

1. Motiveret ansøgning

2. CV

3. Dokumentation for uddannelse

Ansøgningsfristen er d. 13. september 2022.  

Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.

Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.

For mere information

Enhedschef

Jane Nøhr

Danish Life Science Cluster
Vidensamarbejde og community
HUB Hovedstaden
+45 5179 1790