Vi er ikke gode nok til at skabe værdi med innovative offentlige indkøbsmodeller

Vi svigter virksomhederne, når vi ikke tænker indkøb og implementeringen direkte ind i offentlige innovationsprojekter. Siden 2016 har det været muligt at anvende en innovationsmodel, hvor målet i højere grad er indkøb – men modellen bruges kun meget begrænset. Og det går ud over virksomhederne, som kan se sig nødsaget til at nedprioritere Danmark og opsøge nye hjemmemarkeder, mener ekspertorganisation.

23. november 2023 | Lotte Overbjerg, loov@danishlifesciencecluster.dk

Det er alt for svært for virksomhederne at få deres løsninger ind på markedet i den danske sundhedssektor. I Danmark er vi eksperter i at drive innovation og i at udvikle nye teknologiske løsninger til sundhedssektoren. Til gengæld halter det gevaldigt med at få indkøbt og implementeret de nye løsninger.

Og det kan have alvorlige konsekvenser for danske iværksættere, mener Jesper Grønbæk, direktør og grundlægger af Health Tech Hub Copenhagen, som er en samling af flere end 30 innovative tech-virksomheder på sundhedsområdet.

– Det er et kæmpe problem for danske patienter og danske skatteborgere, at vi er så dårlige til at udbrede og indkøbe de gode digitale sundhedsløsninger, og det er også en reel udfordring, at danske virksomheder har så svært ved at skabe et hjemmemarked i Danmark. Vi har oplevet flere tilfælde, hvor virksomheder simpelthen flytter deres fokus til udlandet for at prioritere andre markeder end det danske, fortæller Jesper Grønbæk.

Erhvervsministeriet oprettede partnerskab

Tilbage i 2016 blev udbudsloven eller ændret, så de offentlige indkøbere fik mulighed for at udbyde en ny type kontrakt til innovative offentlige indkøb. Heri ligger både processer med innovation og implementering, så løsninger der udvikles i udbuddet – eksempelvis i et OPI-projekt – i højere grad ville kunne implementeres direkte på det sygehus eller i den kommune, hvor den er udviklet.

Et innovative offentlige indkøb defineres som: Et samspil mellem offentlige og private aktører som fører til indkøb og implementering af noget nyt, der skaber værdi eller løser et problem for den offentlige aktør.

I 2019 blev der sat yderligere politisk fokus på den innovative indkøbsmodel, da Erhvervsministeriet lancerede Partnerskabet for innovationsfremmende sundhedsudbud.

Formålet med partnerskabet var at understøtte en indkøbspraksis, der fremmer innovative og mere effektive sundhedsteknologier (medicinsk udstyr) i det offentlige sundhedsvæsen.

Senest har Robusthedskommissionen i deres anbefalinger fra september 2023 peget på, at der findes en lang række arbejdskraftbesparende teknologier med dokumenteret effekt, som ikke implementeres. Kommissionens anbefaling nr. 7 lyder derfor:

Der skal sikres bedre rammer for hurtig ibrugtagning af dokumenteret arbejdskraftbesparende teknologi.

Har arbejdet på at blive stærkere på innovative indkøb

Alligevel bliver modellen for innovative offentlige indkøb kun brugt meget begrænset i dag. Det vurderer Louise Brink Thomsen, der er specialkonsulent i værdibaseret indkøb i koncernindkøb i Center for økonomi, Region Hovedstaden.

– I Region Hovedstaden har vi et par innovative udbud i pipeline, med vi har reelt kun ét innovativt udbud ude netop nu. Og mit bud er, at de fire øvrige regioner bruger modellen på samme niveau eller endda endnu mindre, mener Louise Brink Thomsen.

Også fra CO-PI – Center for Offentlig-Privat Innovation – lyder det, at innovationspartnerskaber som udbudsprocedure anvendes meget lidt. Chefkonsulent Rikke Thorlund Haahr vurderer, at de kun er anvendt 10-15 gange i Danmark, siden den blev introduceret via Udbudsloven i 2016. I andre lande er den mere udbredt.

I innovationssamarbejdet Erhvervsfyrtårn Life Science har Louise Brink Thomsen og Region Hovedstadens indkøbsafdeling afdækket den manglende anvendelse af de innovative indkøbsmodeller. Projektet er tværregionalt funderet med rod i Danske Regioners Forum for Værdibaserede Indkøb på Sundhedsområdet, der er etableret i samarbejde med Dansk Industri, Dansk Erhverv og Medicoindustrien. Projektet er desuden støttet via Regeringens Strategi for Life Science 2021, hvorpå der blev udmøntet en Tilskudsordning til innovative indkøb i sundhedsvæsenet, netop med formålet at komme den begrænsede brug af innovationsfremmende sundhedsudbud til at understøtte optag af innovative løsninger i sundhedsvæsenet, til livs. I projektet er der bl.a. udviklet en ny forretningsgang og kontraktskabeloner, og der arbejdes på et kompetenceløft af medarbejderne på området med det formål at forbedre organisationens kapacitet til at bruge de innovative indkøbsmodeller.

Vanskeligt at få de nye modeller i brug

Men det er vanskeligt at omstille den offentlige sektor til i højere grad at tænke implementering ind direkte som følge af et udviklingsforløb. Det viser erfaringer fra Region Hovedstaden og CO-PI.

Vurderingen er, at det kræver arbejde på flere niveauer at opnå et tilfredsstillende antal af kontrakter, der også tager højde for indkøbsdelen.

Regions Hovedstaden har i forbindelse med deltagelsen i Erhvervsfyrtårn Life Science oplistet de vigtigste barriere for, hvorfor innovative offentlige indkøbsmodeller har svært ved at finde anvendelse.

Barrierer for anvendelse af Innovative indkøb i de offentlige indkøbsafdelinger

1. Skal komme fra øverste ledelse

En så radikal kulturændring skal komme som et resultat af en efterspørgsel. Derfor bør ledelsesniveauet gå forrest og sætte retninger for de nye arbejdsgange, mener Louise Brink Thomsen.

– Vi kan godt udvikle kompetencer til nye arbejdsopgaver, men det organisatoriske setup skal følge med, mener hun.

2. Kræver samarbejde på tværs af afdelinger

I mange organisationer er innovation og indkøb delt op i forskellige afdelinger. Derfor er der brug for samarbejde på tværs af afdelinger, for at de innovative indkøb kommer til gavn.

3. Manglende incitament for nye udbudsmodeller

Der er ikke opsat mål for, hvor stor en del af innovationen, der skal implementeres i den offentlige sektor. Derfor er der helle ikke incitamenter for de offentlige organisationer til at gøre det ekstra arbejde, som implementering unægtelig kræver.

– Vi er nødt til at blive langt bedre til at sikre, at de gode innovationer får bedre rammer for at blive indkøbt og skaleret på tværs af Danmark. Ellers falder alt for meget på gulvet, som vi ser i dag, mener Jesper Grønbæk.

Det ligger klart, at offentligt privat samarbejde får et centralt spor i arbejdet med den kommende life science-strategi.

CO-PI er netop ved at lægge sidste hånd på centrets måling af innovation i den offentlige sektor, kaldet Innovationsbarometret, som CO-PI udarbejder sammen med Danmarks Statistik. For første gang er der stillet spørgsmål om indkøb for at få et bedre billede af, hvor langt innovationen når. Innovationsbarometret 4.0 offentliggøres sidst på året.