• Kontakt
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • Dansk Google EN
    Google translate
Dansk Google EN
Google translate

14 anbefalinger der styrker sundhedspersonalets digitale kompetencer

Den teknologiske udvikling stiller store krav til sundhedspersonalet. Der er behov for kontinuerligt at styrke de digitale kompetencer, så niveauet matcher kompleksiteten i de nye teknologier. Det viser en ny analyse fra Danish Life Science Cluster. Se de 14 anbefalinger til, hvordan de digitale kompetencer hos klinikere og andre sundhedspersoner fremadrettet kan styrkes.

Sundhedssektoren gennemgår i disse år en omfattende teknologisk forandring. Sensorer, wearables, smartphone apps, den elektroniske patientjournal, PRO-data og genetiske oplysninger skaber enorme datamængder, som kunstig intelligens og maskinlæring giver nye muligheder for at forstå og fortolke. Det åbner for nye, personaliserede behandlingsformer og en mere effektiv levering af sundhedsydelserne til gavn for patienter, medarbejder og ledelsen i sundhedsvæsenet.

Det stiller også nye krav til sundhedspersonalet. Den fulde udnyttelse af potentialet i de datadrevene teknologier forudsætter, at sundhedspersonalet har de rette kompetencer til at udvikle, implementere og anvende dem.

– Jo bedre sundhedspersonalet er til at anvende data og datadrevne teknologier, jo større mulighed har vi for at skabe de resultater og effektiviseringspotentialer som teknologierne tilbyder, siger Thomas Rosenfeldt, analyseansvarlig og programleder, Danish Life Science Cluster.

Han står bag en ny analyse, som Danish Life Science Cluster har udarbejdet i samarbejde med VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) og KPMG. Analysen afdækker det nuværende niveau af digitale kompetencer blandt udvalgte klinikere og sundhedspersoner, samt hvordan de digitale kompetencer fremadrettet kan styrkes, via fx uddannelses- og efteruddannelsesforløb.

– Vores analyse viser, at udviklingen stiller store krav til sundhedspersonalet i samspillet med de datadrevne teknologier. Der er tydeligvis behov for kontinuerligt at styrke sundhedspersonalets digitale kompetencer, så̊ niveauet matcher kompleksiteten i de nye teknologier, siger Thomas Rosenfeldt.

Interviews med 40 centrale eksperter

Analysearbejdet har indledningsvist kortlagt den eksisterende kompetencemæssige modenhed for brug af datadrevne teknologier inden for 20 forskellige specialer i sundhedsvæsenet. Disse er samlet i et bruttokatalog:

Bilag B: Bruttokatalog over anvendelse af digitale teknologier
indenfor udvalgte specialer og faggrupper (pdf)

Herefter er der foretaget en kvalificering, som nærmere beskriver den teknologiske udvikling inden for 7 udvalgte specialer. Herunder hvilken betydning udviklingen har for personalets opgaver, samarbejde og digitale kompetencer. Kvalificeringen bygger på interviews med 40 centrale eksperter og sundhedsprofessionelle inden for de 7 specialer. De udvalgte specialer er detaljeret og dokumenteret i et casekatalog:

Bilag A: Anvendelse af digitale teknologier i sundhedssektoren – 7 specialer (pdf)

– Datadrevne teknologier er udbredt inden for fx personlig medicin, prædiktion og beslutningsstøtte og til kvalitetsopfølgning på behandlinger. Derudover kan datadrevne teknologier medvirke til værdibaseret styring af sundhedsvæsenet og bidrage til generel automatisering og effektivisering. Det giver derfor god mening at undersøge, hvordan og af hvem datadrevne teknologier anvendes, fortæller Thomas Rosenfeldt.

14 konkrete anbefalinger til styrkelse af digitale kompetencer

Analysen peger på 14 konkrete anbefalinger til styrkelse af digitale kompetencer i sundhedssektoren. Det står klart, at teknologiforståelsen allerede skal opbygges på grunduddannelserne, men også at der er behov for løbende kompetenceudvikling i praksis – ideelt set i tæt samspil med uddannelsesinstitutionerne.

Alle faggrupper og specialer påvirkes af ny teknologi, og tværfagligheden er afgørende for gensidig kompetenceopbygning. Ikke mindst spiller digital ledelse en afgørende rolle, ligesom teknologiernes modenhed er vigtig for vellykket ibrugtagning.

– Vi har afdækket det nuværende niveau af digitale kompetencer blandt en rækker sundhedsfaglige specialister på sygehuse og i kommuner, og så har vi undersøgt, hvordan kompetenceniveauet evt. kan styrkes så det matcher niveauet for de datadrevne teknologier, siger Thomas Rosenfeldt.

De 14 anbefalinger er inddelt i tre niveauer: faggruppeniveau, organisationsniveau og sektorniveau:

Anbefalinger på faggruppeniveau

  • Sundhedsfaglige grunduddannelser skal lægge øget vægt på at integrere relevant teknologiforståelse og -faglighed
  • Alle undervisningsforløb skal eksplicit redegøre for integrering af teknologi i undervisningen
  • Formaliserede samarbejdsaftaler mellem praksis og uddannelsesinstitutioner
  • Øget samarbejde mellem de sundhedsfaglige og tekniske uddannelser
  • Kursus/modul på forskeruddannelsen på medicinstudiet vedrørende digitale teknologier
  • Krav om regelmæssig og eksplicit stillingtagen til en teknologisk kompetenceudviklingsplan
  • Digitale kompetencer som obligatorisk del af introduktionsprogram for nye medarbejdere
  • Bedre udnyttelse af data til kvalitetsudvikling

Anbefalinger på organisationsniveau

  • Styrkelse af tværfaglig kompetenceudvikling
  • Digital strategi inklusive kompetenceudvikling for ledere i sundhedssektoren
  • Styrkede organisatoriske rammer for innovation/udvikling og spredning/skalering af teknologiske løsninger
  • Forløb for ledere før ibrugtagning af nye løsninger

Anbefalinger på sektorniveau

  • Systematisering af videndeling på tværs af sundhedssektoren
  • Nationale mål for ibrugtagning af konkrete teknologier

Du kan læse og downloade analysen, inkl. uddybende beskrivelse af de 14 anbefalinger, her

Analyserapport: Styrkelse af digitale kompetencer inden for data-drevne teknologier til brug for automatisering, prædiktion og beslutningsstøtte hos sundhedspersoner (pdf)


Analysen er anden af tre analyser for bedre brug af sundhedsdata.

Første analyse omhandlede juridiske rammer for brug af sundhedsdata til forskning og udvikling af innovative løsninger og udkom primo februar 2022. Den tredje og sidste analyse udkommer ultimo maj 2022. Den tredje analyse sætter fokus på potentialer og udfordringer ved sundhedsvæsenets anvendelse af borgerskabte data.

Læs også: Ny analyse giver anbefalinger til de regulatoriske rammer for brug af sundhedsdata

For mere information

General Manager

Thomas Rosenfeldt

Danish Life Science Cluster
Programledelse
HUB Hovedstaden
+45 6119 1853