Ny analyse giver anbefalinger til de regulatoriske rammer for brug af sundhedsdata

I Danmark har vi en lang, og international unik tradition for at indsamle og anvende sundhedsdata. Det er med til at skabe det velfungerende sundhedsvæsen, vi har i dag. Senest har vi oplevet det under corona-pandemien, hvor vi har fulgt smittens udbredelse og brugt data til bl.a. smitteopsporing, vaccineudvikling og beredskab i sundhedsvæsnet og civilsamfundet.

Den teknologiske udvikling med nye avancerede dataanalysemetoder, nye datatyper og stigende datamængder skaber nye muligheder for at få endnu større gavn af de danske sundhedsdata. Desværre oplever både sundhedsvæsenet, forskningsmiljøerne og virksomhederne en række barrierer for realisering af potentialerne. Derfor har Danish Life Science Cluster foretaget en analyse, der kortlægger de oplevede juridiske barrierer blandt dataanvenderne.

– Vi har længe være udfordret på det regulatoriske område. Vores sundhedsdata skal forvaltes med omtanke. Hvis lovgivningen og de organisatoriske rammer er snublesten, må vi i fællesskab undersøge, hvor problemerne ligger. Det har vi gjort nu, med nogle klare og utvetydige anbefalinger til at få tingene justeret og systemet moderniseret, siger Thomas Rosenfeldt, analyseansvarlig og programleder, Danish Life Science Cluster.

Anbefalinger til bedre brug af sundhedsdata

Analysen viser, at forskere og virksomheder oplever velkendte problemstillinger som juridiske fortolkningsrammer, ventetid og forskelligartede organisatoriske forhold hos dataforvalterne. På den baggrund giver analysen tre anbefalinger:

• Lovgivningen på området er kompleks, og der opleves forskellige fortolkninger af den gældende lovgivning hos de godkendende myndigheder. Der er behov for at styrke vejledningen på området. Det anbefales, at den autoritative fortolkende vejledning bliver styrket.
• Godkendelse af ansøgninger om brug af sundhedsdata (særligt til forskningsformål) er en kompliceret og langvarig administrativ proces. Det anbefales at overveje at ændre den nuværende organisering af kompetence til at godkende ansøgninger, så processen ensartes og forkortes.
• Nogle af de oplevede udfordringer skyldes faktiske begrænsninger i lovgivningen, som skyldes, at den teknologiske udvikling har indhentet lovgivningen omkring brugen af sundhedsdata. Det gælder bl.a. i forhold til eksplorativ forskning og mønstergenkendelse i store datamængder, fx genomdata, og løbende adgang til opdaterede data ved udvikling og kvalitetskontrol af algoritmer til patientbehandling. Det anbefales at efterse lovgivningen på disse to konkrete områder.

Analysen er foretaget af PwC, advokatfirmaet Poul Schmith (Kammeradvokaten) og Jest-Consulting i samarbejde med Danish Life Science Cluster, Sundhedsministeriet, Erhvervsministeriet og i tæt dialog med repræsentanter fra forskning, industri og myndigheder. Anbefalingerne bygger på interviews med 34 forskere, virksomheder og nøglepersoner om de oplevede juridiske barrierer for anvendelse af sundhedsdata til udvikling og afprøvning af datadrevne, innovative løsninger og en efterfølgende juridisk analyse af udvalgte, generelle cases, som baserer sig på konkrete eksempler fra projekter, erfaringer og løsninger.

Anbefalingerne vil indgå i drøftelserne i Nationalt Partnerskab for Sundhedsdata i forhold til udfordringer og mulige løsninger, der kan sikre bedre anvendelse af sundhedsdata til forskning og innovation i Danmark.

Du kan læse og downloade analysen her:

Analyserapport: Regulatoriske rammer for brug af sundhedsdata til udvikling og afprøvning
af innovative løsninger baseret på datadrevne teknologier (pdf)

Bilag 1: Generaliserede use-cases til brug for juridisk analyse (pdf)

Bilag 2: Juridisk analyse af use-cases om udnyttelse af sundhedsdata
til udvikling af innovative løsninger (pdf)

– Det har været et spændende analysearbejde med den bredest mulige involvering fra alle hjørner af sundhedssektoren. Eksperter fra praksis har sammen med sundhedsfaglige jurister hos regioner, styrelser og ministerier leveret et stort biddrag til den juridiske analyse. Den brede involvering betyder at der er anerkendelse af de udfordringer vi står med såvel som de løsninger der er brug for, siger Thomas Rosenfeldt.

Læs også: Regeringen vil skabe større klarhed om brug af sundhedsdata til forskning og innovation (pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet, 7. februar 2022)

Læs også: 

Analysen er første af tre analyser for bedre brug af sundhedsdata.

Anden analyse om Styrkelse af digitale kompetencer inden for data-drevne teknologier til brug for automatisering, prædiktion og beslutningsstøtte hos sundhedspersoner, udkom ultimo februar 2022. Den tredje og sidste analyse udkommer ultimo maj 2022. Den tredje analyse sætter fokus på potentialer og udfordringer ved sundhedsvæsenets anvendelse af borgerskabte data.

Læs også: 14 anbefalinger der styrker sundhedspersonalets digitale kompetencer

Læs også: Rapport viser tre veje ud af GDPR-bureaukratiet