Danish Life Science Cluster repræsenteret i vigtigt europæisk bio-samarbejde
Karen Lindegaard fra Danish Life Science Cluster er netop valgt ind i bestyrelsen for det europæiske netværk for life science-klynger og regionale økosystemer CEBR – og er et vigtigt skridt i klyngens europæiske samarbejde.
Den danske klynge for life science får en vigtig plads i fremtidens samarbejder på biotech-området.
Karen Lindegaard, International Program Manager i Danish Life Science Cluster, er valgt som den ene af to nye medlemmer i CEBR’s bestyrelse. CEBR står for Council of European BioRegions.
Karen Lindegaards nye rolle i CEBR er en vigtig blåstempling af hendes mange års arbejde i det europæiske klyngeøkosystem inden for life science:
– Jeg er meget beæret over at blive valgt til medlem af CEBR-bestyrelsen og ser frem til at arbejde sammen med de øvrige europæiske klyngemedlemmer om yderligere operationalisering af dette stærke netværk. For Danish Life Science Cluster betyder det, at vi som dansk klynge får en styrket og vigtig rolle i forhold til europæisk samarbejde inden for life science – til fordel for vores medlemmer og partnere.
40 repræsentanter fra de europæiske medlemsorganisationer i Council of European BioRegions (CEBR) var samlet i Paris 14.-15. maj 2024 til årsmøde og bestyrelsesvalg .
Læs om: Internationalisering – fra lokal til global
Dansk bestyrelsesmedlem skal styrke organisationens strategi
– Deres (Karen Lindegaard, Danish Life Science Cluster og Pablo Zardoya Laguardia, Human.technology Styria, red.) samlede ekspertise og mangeårige erfaring beriger organisationens strategi og initiativer. Sammen vil deres indtræden bestyrelsen styrke netværkets dedikation til at dyrke dynamisk lederskab og forfølge fremadrettede strategier, udtaler Montse Daban, bestyrelsesformand CEBR, Director of Science Policy and Internationalisation, Biocat i denne pressemeddelelse.
Nogle af de vigtigste emner, som CEBR skal arbejde med i resten af 2024 er blandt andet konsolidering af CEBR’s præstationer, forbedring af medlemmers tilslutningsmuligheder og operationel effektivitet o.a.
OM CEBR
CEBR er et medlemsdrevet netværk af life science-klynger og regionale økosystemer i hele Europa, der repræsenterer 46 abonnementsmedlemmer og hundredvis af klyngepartnere over hele verden. Sammen repræsenterer og støtter de en betydelig mængde af SMV’er og hundredvis af universiteter og forskningscentre.