Erfaren projektleder søges til nyt job i vores hub i Region Sjælland
Danish Life Science Cluster søger en erfaren projektleder, der skal være med til at opbygge vores nye hub i Region Sjælland. Du skal understøtte både eksisterende initiativer og medvirke til at starte nye innovationsaktiviteter op med base fra Athena-Huset på Nykøbing F. Sygehus.
Stillingen er besat
Søg jobbet online
Som projektleder i Danish Life Science Cluster vil dine primære arbejdsopgaver være at:
- Udvikle, arrangere og afholde idégenereringsforløb, innovationsforløb og videndelingsaktiviteter, f.eks. workshops og symposier.
- Bygge bro mellem sundhedspersonale og virksomheder samt inddrage relevante forskningsinstitutioner med henblik på at identificere og løse udfordringer, der kan omsætte forskning til nye kommercielle sundhedsløsninger.
- Lede samarbejdsprojekter indenfor udvalgte tematiske områder.
- Være medlemsansvarlig overfor udvalgte medlemsvirksomheder og forskningsgrupper.
- Lede og deltage i nationale og internationale projekter, netværk og samarbejder.
- Bidrage til formidling af resultater i medier, på sociale medier, konferencer og events.
Med din baggrund har du:
- En relevant akademisk baggrund, gerne suppleret med projektledelse eller innovative ledelsesdiscipliner.
- ’Hands on’ erfaring fra innovationsforløb og offentlig-private udviklingsprojekter.
- Kommerciel forståelse.
- Gode formidlings- og kommunikationskompetencer med dansk og engelsk på forhandlingsniveau.
- God erfaring i at etablere tværfaglige partnerskaber.
- Gerne erfaring med fundraising (f.eks fra fonde, EU, offentlige programmer og virksomheder).
På den personlige side kommer du længst, hvis du er:
- Selvkørende, mobiliserende og proaktiv.
- Nysgerrig på både nye faglige emner og på de mange mennesker du møder i jobbet.
- En stærk netværker.
- Gode samarbejdsevner og et godt humør.
Tiltrædelse snarest muligt.
Primært arbejdssted:
Athena-Huset
Strandboulevarden 64
4800 Nykøbing F.
Vi lægger stor vægt på kontinuerlig faglig og personlig udvikling. Vi stræber efter en passende balance mellem arbejds- og privatliv og tilbyder gode muligheder for at tilrettelægge arbejdet fleksibelt. Du skal forvente en vis grad af rejseaktivitet i forbindelse med møder i andre af Danish Life Science Clusters regionale hubs, besøg på virksomheder og universiteter i Danmark og Norden, samt at enkelte møder og netværksaktiviteter afholdes udenfor normal arbejdstid. For at sikre et godt samarbejde med resten af klyngens medarbejdere, skal du også være indstillet på at sidde 1-2 dage om ugen på vores kontor i region hovedstaden.
Ansøgning
Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.
Send din ansøgning vedlagt CV og dokumentation for uddannelse via “Søg jobbet online” nedenfor senest 6. august 2021. Vi indkalder til samtaler snarest derefter.
Yderligere oplysninger vedrørende stillingen og de samlede opgaver kan fås ved henvendelse til Cluster Manager Jane Nøhr, tlf. 5179 1790 eller funktionschef Maj-Britt Jensen fra Athena-Huset, tlf. 2960 6752.