• Kontakt
  • Tilmeld nyhedsbrev
  • Dansk Google EN
    Google translate
Dansk Google EN
Google translate

Et bæredygtigt sundhedsvæsen kræver, at færre bliver syge

Vi ved, at det ikke er muligt at skaffe hænder nok til at behandle alle de syge. Derfor må vi sørge for, at færre bliver syge og får brug for pleje. Det er en forenklet udlægning af holdningen fra ekspert i fremtidens sundhed, Bogi Eliasen. Mød ham i Danish Life Science Cluster 22. september.

Bæredygtighed i sundhedsvæsnet handler om andet og mere end at bruge færre engangskitler og mindre plastik.

Et bæredygtigt sundhedsvæsen kræver også, at vi sikrer en balanceret ressourceudnyttelse til gavn for vores alles trivsel, så vi kan sikre lighed for nuværende og kommende generationer.

Og forbruget af ressourcer – de menneskelige og de økonomiske – kommer i fokus, når Bogi Eliasen, Director of Health på Copenhagen Institute for Future Studies, er keynote speaker på webinaret Sustainable Nordic Healthcare.

Brug for politiske og etiske diskussioner

Bogi Eliasens teori er, at ’We need to feel good to do good’.

Vi skal altså være sunde og raske, før vi kan gøre noget godt – og før vi for alvor kan bidrage til bæredygtigheden i sundhedssektoren.

Bogi Eliasen, Director of Health, Copenhagen Institute for Future Studies.

Og den præmis for bæredygtighed kræver nogle tunge politiske og etiske diskussioner, mener Bogi Eliasen.

– Hvis vi skal opnå et bæredygtigt sundhedsvæsen, skal vi bruge vores ressourcer klogt, så sundhedsvæsnet ikke bryder sammen. Jeg mener, at sundhedsvæsnets vigtigste opgave er at holde befolkningen sund og selvhjulpen så længe som muligt – og det kræver store investeringer i forebyggelse, siger Bogi Eliasen.

Læs også: The Nordic Health 2030 Magazine, som foreslår en vision for sundhedspleje, der vil sikre robuste og bæredygtige livsbetingelser for fremtidige generationer.

Hvor skal sundhedsressourcerne bruges?

Ifølge Sundhedsstyrelsen står 10 procent af borgerne for at bruge mere en 70 procent af de regionale sundhedsudgifter.

– I dag bruger vi størstedelen af sundhedsressourcerne på folk, der er blevet syge. Jeg mener, at man burde fordele midlerne med 50/50, så halvdelen af sundhedsudgifterne bruges på forebyggelse – både primær forebyggelse, men i særdeleshed også sekundær forebyggelse. Vi skal holde folk så raske som muligt så længe som muligt, når de har fået konstateret en sygdom. Det er naturligvis et meget følsomt politisk emne, men vi er nødt til at tage diskussionen om, hvor ressourcerne bruges bedst, hvis sundhedsvæsnet skal kunne bære de næste generationer, mener Bogi Eliasen.

Vi har værktøjer til forebyggelse og opsporing – brug dem  

Én af sundhedssektorens store udfordringer er, at det er vanskeligt – eller endda umuligt – at rekruttere de medarbejdere, der er brug for. Men også her handler det om måden, vi fordeler forbruget af ressourcer på.

Det redder ikke sundhedsvæsnet, hvis vi får 1000 ekstra sygeplejersker. I stedet bør vi fokusere på at få færre syge, mener Bogi Eliasen.

– Der findes et utal af teknologier og løsninger, der er udviklet til forebyggelse. Desuden har vi enorme mængder data, der kan hjælpe os med at opspore lidelser tidligt, så vi kan forebygge, at lidelserne bliver alvorlige og plejekrævende. Hvis vi blev bedre til at udnytte det potentiale, der er for forebyggelse, ville vi få færre borgere, der har brug for pleje, og det er her, vi bør sætte ind. En generelt sundere befolkning er svaret på, hvordan sundhedssektoren bliver bæredygtig, siger Bogi Eliasen.

Hvad synes du? Deltag i diskussionen og hør flere forslag til løsninger på webinaret Sustainable Nordic Healthcare 22. september 2022.