Fra forskning til kommercialisering: Sådan undgår du ‘dødens dal’ med nemme EU-midler

Som startup har du brug for hurtige og nemme penge til at udvikle virksomheden. Kaskade funding er en nem måde at opnå offentlig EU-støtte  – lær her hvordan du søger. Hør om 8 aktuelle fundingmuligheder og få inspiration fra fire cases. Se eller gense webinar om kaskade funding i EU.

Hvor længe kan I overleve som startup uden flere penge?

Forestil jer, at jeres virksomhed har fået de første investeringer, og I har lanceret jeres produkt, men salget dækker ikke driftsomkostningerne. I risikerer at løbe tør for kapital. Hurtigt.

Rigtig mange startups skal en tur gennem ’Valley of Death’, som er en del af en startups livscyklus. Dvs. når MVP’en (Minimum Variable Product) allerede er lanceret, men salget ikke dækker driftsomkostningerne. Tilstrømningen af kontanter bremses eller stopper, og startkapitalen er allerede opbrugt. Det er ikke let at komme ud af dødens dal.

Så hvad gør I?

EU-kaskade funding som vitaminindsprøjtning til en startup

Rasmus Mørk fra Greater Copenhagen EU Office – et ud af de fire regionale EU-kontorer, arbejder med at hjælpe virksomheder i gang med at søge forskellige former for EU-støtte:

– Det er i overgangen fra forskning og til kommercialisering, der i høj grad ofte mangler midler for at virksomhederne kommer over det, man kalder ‘valley of death’. Det kan EU-støtte, fx i form af kaskade funding i nogen grad hjælpe med.

Kaskade funding er særligt interessant for startups. Andre EU-programmer kan også søges af startups, men der kommer man som startup ofte i konkurrence med flere virksomheder, der er mere etableret og lidt længere fremme i forretningsudviklingen.

Der er flere fordele ved kaskade funding:

  • Man kan ofte søge som enkeltansøger
  • Får man støtte til at lave et pilotprojekt, som man alligevel gerne vil lave i forbindelse med produktudvikling
  • Projekterne varer ikke så lang tid – et halvt til et helt år
  • Støtteprocent på mellem 70 og 100 procent
  • Ansøgningen er lidt mindre end de større EU-programmer (hvis man virkelig arbejder igennem, kan I lave det på en weekend)

Vil du lære mere om kaskade funding – hvorfor det er en attraktiv støtteform til startups, og hvorfor du bør bruge tid på at søge – så se eller gense webinaret: Kaskade funding i EU på den nemme måde: Essentielle strategier for succes

Om kaskade funding

Kaskade funding har ét meget specifikt mål: At forenkle administrative processer for SMV’er og give nogle allerede implementerende europæiske projekter mulighed for open calls og opnå mere finansiering.

Kaskade funding er en fundingmulighed der opstår pludseligt og med korte deadlines. Til gengæld er ansøgningsformen ikke særligt krævende i forhold til andre former for støtte. Kaskade funding tilbyder ofte 100% finansiering – og er derfor særligt attraktive.

Du skal som startup selv skrive ansøgningen, men de regionale EU-kontorer kan hjælpe dig i gang. De kan også validere chancerne for at opnå støtte og på, om det giver mening for jer at bruge tid på at søge EU-støtte.

Har du som virksomhed nogle projektidéer, du tænker er internationale, så kontakt ét af de regionale EU-kontorer.

Tilmeld dig vores internationale nyhedsbrev og få besked om nye EU-fundingmuligheder.