Effektiv implementering af medicinløsninger – Læs erfaringerne fra Netværk om medicinhåndtering

Elektronisk medicinhåndtering for borgere i eget hjem øger patientsikkerheden og letter opgaver med medicin dispensering for læge, apotek og sundhedsfaglige medarbejdere.

Sådan skriver Sundhedsdatastyrelsen i sine anbefalinger til brug af dosisdispenseret medicin.

Tidligere i år afsatte regeringen midler til udbredelsen af dosispakket medicin.

Alligevel er vi i Danmark bagud på antallet af implementerede fungerende medicinløsninger i forhold til bl.a. Norge og Finland.

Men hvorfor er det så så svært at implementere medicinløsninger?

Netværk om medicinhåndtering i Danish Life Science Cluster har arbejdet med temaet, og netværkets advisory board og medlemmerne af netværket har samlet deres erfaringer for at danne grundlag for en række gode råd til, hvordan man bedst implementerer og drifter teknologiske medicinløsninger.

Input fra omkring 50 deltagere er indsamlet under events i Netværk om medicinhåndtering i 2023.

Netværkets erfaringer centrerer sig om:

• Ledelse og organisatorisk forankring: Medicinområdet skal tænkes som del af driften og med stort fokus på behovet for ledelsesstøtte, tidlig interessentinddragelse og datadrevet ledelse.
• Ressourcer og personale: Medicinhåndtering som specialistfunktion, teknologi tilpasset borgernes behov, medarbejderdrevet innovation.
• Lovgivning og tekniske udfordringer: Lovgivningsbarrierer, systemintegration, økonomiske udfordringer, GDPR og datasikkerhed.
• Dokumentation og data: Datadrevne beslutninger, dokumentationskvalitet, relevant brug af relevante data, beskyttelse af borgerdata.

Læs netværkets erfaringer her:

Ledelses- og ressourceperspektiver

• Ledelsesopbakning og organisatorisk forankring.
  Det vigtigste element i startfasen er at sikre ledelsesopbakning, så ledelsen forstår og støtter implementeringen af den nye løsning. Derudover er det vigtigt at organisere implementeringen, så den passer ind i eksisterende arbejdsgange og strukturer. Netværksdeltagerne slår fast, at en implementering ikke må ses som et isoleret projekt, da det forringer chancen for en succesfuld og permanent implementering – løsningen skal derimod være en del af driften fra start med tilhørende budget og ressourcer.
• Medarbejderinvolvering og interessentinddragelse.
  Dette skal ske så tidligt som muligt, så deres erfaringer og input tages i betragtning, og så evt. bekymringer adresseres.
• Betydningen af ambassadører og Ildsjæle.
  Disse personer ligger ofte inde med stor faglig viden kombineret med en passion for deres fag, som er vigtig at bringe i spil, allerede inden initiativet præsenteres. Disse enkeltpersoner kan motivere andre og fungere som fortalere for teknologien. Vær dog opmærksom på, at enkeltpersoner som drivende kræfter kan være sårbar.
• Medicinhåndtering er en specialfunktion.
  Derfor bør man overveje arbejdsopgavefordelingen mellem sundhedsfagligt personale med forskellige kompetencer og administrativt personale. Hvem skal udføre hvilke opgaver i implementeringen?

Effektmåling og dokumentation

• Datadreven ledelse, dokumentation og data.
  Indsamling af relevante og korrekte data er afgørende for at følge, evaluere og justere implementeringen løbende -og på længere sigt for at se resultater.
  Det er derfor vigtigt at have klare retningslinjer for, hvilke data der indsamles, og hvordan de opbevares, vedligeholdes og anvendes for at undgå fejl.
• Tilpasning til borgernes skiftende behov.
  Det vigtigt at tage hensyn til borgernes evne til at mestre sundhedsteknologi, og der er brug for agil tilgang og en løbende evaluering af teknologiens effektivitet og relevans for den enkelte bruger.
• GDPR-udfordringer og beskyttelse af borgerdata.
  Det er naturligvis afgørende at overholde de gældende databeskyttelseslove, herunder GDPR (General Data Protection Regulation). I praksis er dette dog relativt kompliceret og arbejdstungt. Mange borgere, der kunne have gavn af dosispakket medicin, er ofte også borgere med komplekse sundhedsudfordringer, som kræver tværsektorielt samarbejde. Disse såkaldte sektorovergange er tidligere blevet identificeret som problematiske for en let og gnidningsfri leverance til borgeren af dosispakket medicin.
• Lovgivning og IT-udfordringer.
  En gnidningsfri udveksling af information er nødvendig for en mere sammenhængende oplevelse både for borgere og sundhedspersonale. Dette kompliceres af forskellige IT-systemer hos eksempelvis hjemmepleje, plejehjem, praktiserende læge, sygehus.
• Prisændringer som problem for implementering af dosispakket medicin.
  En meget lavpraktisk men dog væsentlig udfordring for dosispakket medicin er at priser på medicin ændres hver 14. dag. Det billigste medikament skal udleveres, hvilket kan det betyde, at der hver 14. dag skal foretages ændringer i medicinering af borgere. Det der har vist sig at være problematisk i praksis for personalet, når det skal ske i større skala.

Erfaringerne er indsamlet af Niels Christian Ganderup, Senior Business Developmemt Manager Life Science i Copenhagen Capacity. For yderligere oplysninger, kontakt ham på nig@copcap.com.

Advisory boardet i Netværk om medicinhåndtering består af:

• Louise Weikop, Aalborg Kommune
• Karen Lenler, Aarhus Kommune
• Lotte Lucia Jelnes, Aarhus Kommune
• Hanne Hansen-Nord, Nomeco
• Niels Christian Ganderup, Copenhagen Capacity
• Johnny Andersen, MedicCare

Næste arrangement i Netværk om medicinhåndtering bliver en nordisk konference i marts måned. her vil eksperter fra andre nordiske lande fortælle, hvordan det er lykkes at få implementeret og drifte medicinløsninger i eks. Norge og Finland. Tilmeld dig Dansih Life Science Clusters nyhedsbrev her – eller hør mere hos netværksleder Lotte Aagaard Kappel.

Læs mere om: Netværk om Medicinhåndtering